Telia Parken, luftfoto

Demonstration anmeldt før FCM-kampen

Før søndagens kamp mod FC Midtjylland er der anmeldt en demonstration kl. 15.30 udenfor Parken ved D-tribunen med det formål at gøre opmærksom på, at det er tid til at få fans tilbage på de danske fodboldstadioner og i Parken. Et budskab, vi er helt enige i og derfor sætter vi også pris på initiativet og arbejdet for at få genåbnet for fans på stadion på en forsvarlig måde.

Det er selvfølgelig også vigtigt for os at understrege, at vi opfordrer klart til, at de der vælger at deltage i demonstrationen gør det på en sundhedsmæssig forsvarlig måde og i en god tone. Det er vejen til at få budskabet i centrum og på dagsordnen uden det kan tage fokus fra det, det handler om: At vi kan mødes INDE i Parken igen.

Rigtig god kamp til alle F.C. Københavnere søndag.

Vi savner jer. Husk at passe på hinanden.