Jess Thorup

Thorup: Heldigvis stadig mange point at spille om

"Vi leverer en fornuftig præstation i 1. halvleg, hvor vi er i pæn kontrol med kampen, selv om de også har en stor kontrachance," sagde Jess Thorup efter søndagens DERBY.

"I pausen talte vi om at lægge endnu mere tryk på dem, men det lykkes ikke rigtig. Det bliver en meget lige affære, hvor ingen af holdene får sat sig igennem, og jeg føler ikke, at de er farlige, før vi laver en fejl, der prompte bliver straffet."

"Men det er jo en kamp, der skal ende 0-0 eller 1-1, men de sidste 10-12 minutter er det jo som om, at vi kiggede mere på skærme end på fodbold, og det synes jeg er ærgerligt."

"Men dommeren har dømt som han gjorde, og det kan vi ikke ændre på, men det er mere al den tid, der går med det, som ærgrer mig."

"Med nederlaget misser vi selvfølgelig en mulighed for at hale yderligere ind på topholdene. Men vi må op på hesten igen og revanchere os, der er heldigvis stadig mange point at spille om," sluttede Thorup.