Rasmus Falk

Falk: Jagter at blive klar til mandag

Rasmus Falk måtte udgå efter en halv times tid i mandags med det, man vel kan kalde en "træ-balle", og derfor trænede han heller ikke med resten af holdet i dag:

"Nu må vi lige se de næste par dage," sagde Falk, som i stedet er i kyndige hænder i vores sundhedssektor.

"Starten af ugen var ikke så god, men dag for dag bliver det meget bedre, og vi gør alt hvad vi kan."

"Han ramte mig desværre meget godt, og selv om jeg prøvede at fortsætte, så kunne jeg ikke rigtigt løbe, og så var det fint, at vi kunne få Pep ind, der var frisk."

"Men hævelsen er ved at gå væk nu, og jeg jagter at blive klar til Lyngby-kampen mandag aften", sluttede en optimistisk Rasmus Falk.

Det går også fremad for Mikkel Kaufmanns genoptræning, efter at han pådrog sin en forstrækning til træning, netop som han var ved at være klar efter den skade, der holdt ham ude før jul.

Du kan høre mere fra Falk og Kaufmann i en podcast senere på dagen...