Pieros scorer til 3-1 i Vejle

Sidste nyt før Vejle-FCK

Tredje kamp i den blå away-jersey
Første gang vi spillede i den nuværende blå away-jersey var 14. juni, da vi spillede 1-1 mod FC Nordsjælland. Anden gang var 23. juli, da vi vandt 1-0 i Aalborg.
 

Away Jersey 20/21


Korte facts
Det er - for en gangs skyld - hverken N’Doye eller Santin, der er alltime-topscorer mod dagens modstander, men Todi Jónsson med 5 mål. I den nuværende trup har kun Jonas Wind scoret mod dem - men vi har også kun mødt dem to gange i “nyere tid”.

Michael Mio har flest FCK-kampe mod Vejle: 16 stykker og alle med fuld spilletid.

I 90'erne fik vi rødt kort med Vejle tre år i træk: Carsten Hemmingsen i 1997 og 1999 og Kim Madsen i 1998, men siden er vi sluppet.

Vi har også fået tre straffespark: Carsten Hemmingsen scorede i 1998, Heine Fernandez brændte i 2001 og Robert Skov scorede i 2018.

Peter Ankersen kan få comeback på en af sine gamle hjemmebaner, for han spillede 46 kampe for Vejle i 2010-12. Klubben lå dengang i 1. division, så han nåede aldrig at møde os som Vejle-spiller.

Gennem årene har vi kun hentet Peter Christiansen direkte fra Vejle Boldklub (januar 2000). Desuden kom Mark Strudal fra Vejle i januar 1993, hvortil han var udlejet fra Næstved.
 

Sidst vi mødte Vejle...
... stillede vi således op den 21. oktober 2018: Joronen - Ankersen, Vavro, Bjelland, Boilesen (46.: Bengtsson) - Skov, Falk (85.: Gregus), Zeca, Fischer (85.: Kvist) - Pieros, N'Doye

>> Læs mere om kampen her
 

Dame N'Doye scorer


Skadelisten
Fire ukampdygtige spillere er det højeste i denne sæson, men der er heldigvis stadig langt op til forårets "værste", da vi manglede otte spillere i pokalkampen ude mod AaB: Bengtsson, Boilesen, Sigurdsson, Fischer, Mudrazija, N'Doye, Wind og Kaufmann.


Dommerne
Dommer: Mads-Kristoffer Kristoffersen
Linjedommere: Lars Hummelgaard og Peter Rasmussen
Fjerde dommer: Mikkel Redder
VAR: Morten Krogh
AVAR: Dennis Wollenberg Rasmussen

Kristoffersen har dømt 48 FCK-kampe, senest sæsonafslutningen i juli hjemme mod FC Nordsjælland. Det er første gang, han dømmer os mod Vejle.


Kort, karantæner og skader
Ingen af holdene har karantæner.

På skadelisten har vi Nicolaj Thomsen, Andreas Bjelland, Rasmus Falk og Jens Stage


TV
Se med på TV3+ eller Viaplay, der sender optakt fra kl. 17.00.

 

 
unibet logo

Golden Facts - præsenteret af Unibet 

Vejle Boldklub har scoret over 0,5 mål i 16 af deres seneste 17 hjemmekampe
-> Vejle Boldklub over 0,5 mål: odds 1,42

Kamel Wilczek har scoret 6 mål i sine seneste 5 kampe
-> K. Wilczek scorer: odds 1,97

Se flere golden facts

Spil med omtanke.
18+. Regler og vilkår gælder. 
Stopspillet.dk.
Rofus.nu.