Dame N'Doye

Nederlag på 1-0 til AGF i Portugal

Estadio Algarve i Portugal lagde rammen for træningslejrens sidste træningskamp, og denne gang blev det mod et dansk hold, nemlig AGF. Det blev en tæt affære, hvor begge hold havde svært ved at lirke hinandens forsvar op. Det var kun Mustafa Aminis flugter i overtiden der blev sendt i mål til en 1-0 sejr for AGF.

Mohamed Daramy fik vores første chance efter 3 minutter, da Dame N'Doye fandt Daramy i venstre side af feltet, men vores nummer 11s flade afslutning ved stolpen blev stoppede af AGFs målmand William Eskelinen. Resten af 1.halvleg bød på stillingskrig, hvor vi var mest i teten med bolden uden de helt store chancer. Jakob Ankersen havde en god mulighed mod slutningen af 1.halvleg, men han sparkede over målet, da Kalle Johnsson kom ud imod ham.

Michael Santos byttede med Pieros Sotiriou til 2.halvleg, og angriberen brugte kun kort tid på at få sin første chance. Han blev nemlig spillet fri i feltet, men afslutningen sad lige på William Eskelinen i målet. 

Efter 60 minutter var Carlos Zeca tæt på at give os føringen, da hans afslutning ude foran feltet blev snittet og gik lige over overliggeren. 

Mikkel Kaufmann fik sin uofficielle FCK-debut efter 71 minutter, da han byttede med Dame N'Doye. 

Mustafa Amini fik med 5 minutter tilbage af kampen sendt en afslutning på stolpen, men afslutningen var altså ikke nok for AGF-spilleren, for i overtiden bragede han en flugter ind fra kanten af feltet uden nogen chance for Kalle Johnsson i målet. Det blev alt i den kamp, hvor AGF altså nappede sejren.

I morgen lørdag sætter truppen kursen mod Danmark igen inden der er Superliga-start om syv dage.