Telia Parken

Øvre A nu udsolgt - kun 150 billetter tilbage mod Celtic

Der er nu kun 150 billetter tilbage til kampen mod Celtic den 20. februar kl. 18.55 i Telia Parken til UEFA Europa League 1/16-finalen.

Øvre A er nemlig også udsolgt nu, og ryger dermed i puljen af udsolgte afsnit på stadion: Sektion 12 Nedre, Sektion 12 Øvre, Nedre C, Øvre C, Øvre A samt D-tribunen (udehold).

De 150 resterende billetter er på Nedre A, hvor man får lov til at se kampen med perfekt udsyn til banen. 

Kom i god til kampen
Da stadion bliver udsolgt anbefaler vi at alle kommer i god tid til opgøret, det gør også at vi kan sikre et bedre flow ind af indgangene. Og alle får samtidig mulighed for at se den flotte tifo, som vises før spillerne går på banen.

>>>KØB DIN BILLET HER

Celtic-fans
Billetter til Celtics fanafsnit kan kun købes gennem Celtic, og vi henviser til klubbens hjemmeside for nærmere information.

På grund af UEFA-reglerne om fanadskillelse risikerer man at blive afvist, hvis man viser tilknytning til udeholdet på de øvrige tribuneafsnit.

Reglerne er nærmere beskrevet i Telia Parkens ordensreglement.