Carlo Holse

Holse på tavlen for U/21-landsholdet

Carlo Holse har deltaget i U/21-landsholdets tur til Tyrkiet, hvor de søndag spillede træningskamp mod Slovakiet. Holse startede inde på den centrale midtbane og kvitterede også med en scoring i 3-1 sejren.

Holdet har brugt en lille uge i Belek, og Carlo Holse vender først i dag, mandag, tilbage mod København. Derfor er han heller ikke at finde på træningsbanen i dag når resten af truppen genoptager træningen på 10'eren.