Kampreferat: Kønt var det ikke, men vi vandt!

I en meget chancefattig affære var N'Doye på pletten på en returbold, og dermed hentede vi vores fjerde sejr i træk i årets sidste udekamp.

Vi havde tre ændringer fra sidste søndags DERBY: Bartolec, Bjelland og Pep Biel startede i stedet for Varela, Papagiannopoulos og Daramy, hvilket betød, at vi stillede med en forsvarskæde med fire tidligere FC Nordsjælland-spillere mod netop FC Nordsjælland – muligvis en eller anden rekord?

På en råkold, blæsende og til tider meget regnfuld aften stillede – hvor kun N’Doye stillede op i korte ærmer – fik hjemmeholdet kampens første chance allerede i det andet minut, hvor Sadiq slap fri i højre side og afsluttede lige på Kalle Johnsson.

Det skulle dog vise sig at blive nordsjællændernes eneste forsøg inden for målrammen i hele kampen!

Det var der næppe mange, der gættede på efter de første ti minutter, hvor hjemmeholdet var mest offensive, mens vi mistede lidt for mange bolde på midten og ikke fik gang i vores offensive spil.

Fischer kom herefter til en udmærket skudmulighed lige uden for feltet, men Kian Hansen blokerede skuddet og vrikkede samtidig rundt på anklen, så vi fik et kort spilstop, inden han var klar igen.

Det var noget nær vores eneste afslutning i den første lille halve time, hvor vi dog tiltvang os et spilovertag, mens de kun sjældent var oppe på vores banehalvdel, selv om de hele tiden lurede på kontramulighederne.

Kort før den halve time headede N’Doye et indlæg ned til Fischer, der sendte en fin firsttimer afsted med indersiden, som Nicolai Larsen nåede stærkt ned og halvklare – hvorefter N’Doye var først på returbolden og bragte os foran.

Føringen styrkede kun vores kontrol over begivenhederne, og man kunne ikke lade være med at håbe på endnu en scoring før pausen, så vi kunne spare lidt på kræfterne efter pausen.

2-0-målet lå dog ikke lige om hjørnet, for vores defensiv fungerede klart bedre end vores offensiv. Mod slutningen af halvlegen lagde FCN et vist pres, og Mikkel Rygaard fik en skudmulighed uden for feltet efter et boldtab af Falk, men skruede bolden forbi Kalles mål. Også Damsgaard fik en mulighed, efter han trak ind fra højre langs kanten af feltet, men også han savnede præcision og bankede bolden et stykke over.

Efter pausen var kampbilledet det samme, og det første kvarters tid forløb ret begivenhedsløst uden nævneværdige offensive aktioner.

Efter en lille time fik Carlo Holse comeback efter sin skadepause og afløste Pep Biel, mens Santos kom ind for N’Doye, men trods et par gode aktioner fra Carlo, fik vi stadig ikke rigtig skabt noget farligt.

Det gjorde FCN til gengæld, da Damsgaard slap fri på en dyb stikning og spillede på tværs til en helt fri Sadiq, som fra en svær vinkel sparkede i sidenettet. Det var deres første reelle chance efter det andet minut, men vi havde heller ikke skabt noget siden N’Doyes mål.

Det gjorde vi først små 20 minutter før tid, da Carlo fik bolden i højre side, satte fart og snød to mand på vej ind i feltet, men hans flade forsøg tog ydersiden af den nærmeste stolpe.

Det var som om, vi herefter definitivt besluttede, at vi lige så godt kunne køre 1-0-føringen hjem, men det var risky business, for samtidig besluttede FCN at satse mere offensivt. Med 12 minutter igen fik Rygaard muligheden fra kanten af feltet, men skruede bolden tæt forbi Kalles mål – og fem minutter senere trykkede han af inde i feltet, men heldigvis blokerede Victor Nelsson til hjørne.

På kort tid var kampbilledet pludselig ændret, og absolut ikke til vores fordel. Den tilsyneladende ”sikre 1-0” forekom nu knap så sikker, og vi kom under stigende pres de sidste 10-15 minutter. Ståle tog konsekvenser og sendte Papagiannopoulos ind til en 5-4-1-formation, hvor Pieros trak ned på midten, så Santos kun lå fremme.

Operationen lykkedes, OG patienten overlevede, men kønt var det ikke at se på. Trods massivt FCN-pres holdt vi dem dog fra chancer, og det var trods alt det vigtigste, for med en del nervøsitet i rækkerne kørte vi sejren hjem i de fire minutters overtid.

Men... med 30 sekunder igen smed vi en let bold væk højt oppe på deres banehalvdel, så de nåede at løbe ned og smide et giftigt indlæg tværs gennem vores felt, hvor Godsway heldigvis ikke nåede frem.

Nu ser vi i stedet tilbage på den fjerde sejr i træk og åbner for skuffen med ”en solid arbejdssejr på en svær bane”, ”en professionel indsats”, ”stærkt at vinde på en dårlig dag, hvor alle ikke ramte deres niveau”. Og så videre.

Og efter ti kampe uden sejr har vi nu vundet to i træk på Right To Dream Park!