Andreas Cornelius

Hobro: Tredjesidst efter to nederlag

Landskamppausen er slut, og nu er fokus rettet ind på søndagens udekamp kl. 16 i Hobro.

Kun vi og FC Midtjylland har tabt færre kampe end Hobro denne sæson, men de har til gengæld også spillet fem af otte uafgjort. Vi har i øvrigt ikke spillet uafgjort i de seneste ti Superligakampe.

Pokalfarvel
Hobros fem uafgjorte plus en enkelt sejr over Silkeborg placerer dem på tredjesidstepladsen inden 9. spillerunde, men med kun tre point op til sjettepladsen. De har benyttet landskamppausen til at spille pokalkamp ude mod Vejgaard, og trods Hobro-føring efter fire minutter, førte Vejgaard 2-1 inden der var gået en halv time, og det blev også slutresultatet.

Peter Sørensen havde skiftet seks mand fra det hold, der weekenden før tabte 1-2 til FC Nordsjælland i 3F Superligaen, og pokalkampen gav bl.a. debut til den seneste nyerhvervelse, bosnieren Kerim Memija, som er lejet i Vejle resten af sæsonen.

To mand med landshold
Til gengæld måtte de undvære to spillere, der har været i landsholdsaktion: Edgar Babayan var med Armenien og fik et kort indhop mod Italien, og den unge Don Deedson Louicius, der endnu ikke har fået førsteholdsdebut, var afsted med Haitis landshold, men uden at komme i kamp.

Syv er startet hver gang
Hobro har brugt 19 spillere i 3F Superligaen denne sæson, og syv er startet inde hver gang: Jesper Rask, Jesper Bøge, Anel Ahmedhodzic, Rasmus Minor Petersen, Mikkel Pedersen, Pål Kirkevold og Edgar Babayan. Ahmedhodzic og Kirkevold er udskiftet en enkelt gang, mens de øvrige har fået fuld spilletid i alle kampe.

Til sammenligning er kun Victor Nilsson startet inde for os hver gang og har fuld spilletid.

Rask statistik
Hobro-keeper Jesper Rask har vogtet målet alle de gange, vi har mødt dem. Hjemme i Hobro har han sluppet mindst to mål ind, hver gang vi har været på besøg.

Seneste 3F Superligakamp
Lørdag den 31. august tabte Hobro 1-2 ude mod FC Nordsjælland med følgende startopstilling:

Pål Kirkevold, Julian Kristoffersen
Edgar Babayan, Christian Cappis, Mikkel Pedersen, Emmanuel Sabbi
Mathias Haarup, Rasmus Minor Petersen, Anel Ahmedhodzic, Jesper Bøge
Jesper Rask