Reserveligakamp mod Brøndby flyttes og vises ikke på TV

Dagens reserveligakamp mod Brøndby kan på grund af den massive regn i København ikke spilles på Nummer 10 som planlagt.

Begge klubber arbejder nu på at finde en alternativ bane til at få gennemført kampen. Det betyder også, at den planlagte TV-produktion fra kampen ikke bliver gennemført.

Hvis det lykkes at finde en bane, er kampen fortsat lukket for tilskuere, og der bliver heller ikke adgang for medier.