Træning nr. 10

F.C. København indgår partnerskab med Purepower

Purepower - der er en Salling baseret virksomhed indenfor sportsernæring - indgår partnerskab med F.C. København.

Det er med stor glæde, at Purepower og F.C. København kan meddele, at der er indgået et partnerskab omhandlende brugen af Purepowers produkter til klubbens spillere i forbindelse med træning og kampe, samt en kommerciel aftale, der skal styrke Purepowers brand i Danmark og Norden.

FCK har søgt efter en partner med kvalitetsprodukter, som vi kan bruge til kostoptimering for at øge spillernes performance og restitution. Purepower har på relativt kort tid opbygget en fornuftig markedsandel indenfor sportsernæring til udholdenhed, og via aftalen med F.C. København ønsker man i Purepower også at kigge udenfor landets grænser i forhold til den stigende efterspørgsel i Norden efter godkendte kvalitetsprodukter indenfor sportsernæring.

purepower_1   purepower_1   purepower_2

Peter Toft, Direktør Purepower:
”Purepowers kvalitetsprodukter anvendt i F.C. Københavns sportslige sektor bestående af fysiske trænere, læger, fysioterapeuter etc., er med til at blåstemple Purepowers produkter, hvilket vi er rigtig stolte af i vores virksomhed."

"Samarbejdet er kommet i stand, efter man har vurderet fra begge sider, at der ligger store både faglige og brandmæssige synergier i et samarbejde. Således vil Purepower arbejde tæt sammen med F.C. København omkring udvikling af nye produkter." 

”Purepower er på vej til at blive en international spiller, og derfor giver det rigtig god mening at samarbejde med Nordens største fodboldklub”.

Alex Rasmussen, Director, Sponsorships & Hospitality Sales F.C. København:
”FCK har ledt efter en ambitiøs dansk partner, hvor både brandet og produkterne var i top. Derfor indledte vi dialogen med Purepower i et stærkt samarbejde med vores sportslige sektor, så vi kun sikre det bedst mulige match." 

"Vi er derfor meget glade for dette nye og spændende partnerskab, og glæder os til, i fællesskab med Purepower, at styrke Purepowers brand i Norden og sikre grobund for et mangeårigt samarbejde mellem F.C København og Purepower."

Anders Storskov, Fysisk træner, F.C. København:
”Vi er rigtig glade for at det er lykkes at lave denne aftale, da det sikrer os adgang til kvalitetsprodukter samt udvikling af nye produkter, som spillerne sportsligt vil få gavn af."

"Det er uhyre vigtigt, hvis man vil være en europæisk klub at der tænkes i helheder, omkring hvordan man bygger spillernes performance op. Purepower leverer produkter på et meget højt niveau, og det vil gavne os både i hverdagen og omkring de mange kampe i Superligaen og Europa”.

Om Purepower
Purepower er et dansk brand  indenfor sportsernæring med særligt fokus på udholdenhed.

Purepower blev i sin tid grundlagt af Thomas Mortensen, en tidligere amatørlandsholds-triatlet, som kontaktede Peter Toft hos Toft Care med henblik på et samarbejde. Toft Care er en af landets førende virksomheder indenfor ernæring til den offentlige sundhedssektor.

De to fandt et stort potentiale ved at forbinde Thomas Mortensens viden om sporten med Peter Tofts viden om ernæring. Dermed var Purepower født.

Purepower har gennem de sidste par år oplevet en kæmpe efterspørgsel på deres produkter i takt med at udholdenhedssport er i kraftig vækst. Her tænkes især på cykling, triatlon, løb og MTB.

Purepower har også en ambition om at blive et internationalt brand, og derfor er et helt nyt samarbejde omkring distribution med Cycle Service Nordic et skridt i den retning.

Cycle Service Nordic ApS er en nordisk distributør af cykelkomponenter fra SRAM, det nordiske SRAM Technical Support Centre og en del af Accell Group. Under SRAMs paraply finder du også varemærkerne ZIPP, ROCKSHOX, AVID, TRUVATIV og QUARQ. 

Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at sende en e-mail til: Peter Toft på pt@toft-group.dk eller Alex Rasmussen på ar@fck.dk