Kampreferat: En klassisk Zenit

Det russiske tophold kvalificerede sig til 1/16-finalerne med sin tredje ét-måls hjemmesejr i gruppen efter en chancefattig affære, hvor vi ikke var langt fra point - og så alligevel...

De to hold
I forhold til FCM-sejren i søndags havde vi Stephan, Gregus, Holse og Pieros med for Joronen, Falk, Thomsen og Wind. Russerne stillede op med præcis samme hold, som i weekenden slog Rostov.

Afventende indledning
Zenit kunne med en sejr sikre sig avancement fra gruppen, men de kom ikke ud for at blæse os om kuld fra starten og afgøre det tidligt. Det kan selvfølgelig godt have været gameplanen, men de virkede lidt henholdende, og bortset fra et par hjørnespark i de første ti minutter, truede de ikke vores defensiv.

Vi stod også godt og solidt med kort afstand mellem kæderne, og vi havde bolden ganske meget og kørte den fornuftigt rundt uden at tage unødige chancer i det fremadrettede. Vi havde dog et par aktioner i deres felt i kampens indledning, men deciderede chancer var der ikke tale om.

Ankersen fandt Pieros med en høj bold i feltet, men den var lidt for høj til, at han fik kraft og retning på hovedstødet, der gik i en blød bue over mål. Lidt efter prøvede N’Doye at sende Pieros afsted mod feltet, men han fik ikke bolden med sig i det sidste træk forbi en russer.

Men vi forsøgte da, hvilket var mere end man kunne sige end Zenit, der stadig ikke var helt oppe i gear. Det blev til et par hjørnespark mere efter små 20 minutter, men det ene clearede Gregus, og det andet headede Erokhin langt forbi.

Tilskuerne lunede sig - men ikke på grund af spillet
Så stemningen var ikke ligefrem euforisk blandt de ca. 45.000 tilskuere på den overdækkede arena, hvor taget var på og varmen skruet op til omkring 15-16 grader. En behagelig afveksling fra de 4-5 graders kulde ude i den smukke og (i dagtimerne) solbeskinnede Skt. Petersborg.

Men underholdningsværdien nede på banen var ikke specielt høj, så mens der lød spredt piften fra skuffede russere på lægterne, kunne vi glæde os over at holde Zenit helt fra chancer.

Omkring den halve time begyndte de at presse lidt mere, men stadig uden at sætte Stephan på arbejde. De fik en halvfarlig dødbold lidt uden feltet (efter Gregus kantede Dzyuba), men Paredes sparkede den i vores to-mands-mur.

Men indrømmet – Lunev i den anden ende havde endnu mindre at lave end Stephan, for vi var sjældne gæster i deres felt før pausen. Defensivt var indsatsen dog tæt på pletfri – men ikke 100%. Zenit kom til en stor chance i halvlegens tillægstid, da Erokhin headede en lang bold videre, og Driussi kom fri midt i feltet, men Pierre Bengtsson fulgte godt med og tacklede bolden væk, inden han nåede at afslutte.

Halvlegsstatistikken opsummerede det udmærket: 56-44 til os i boldbesiddelse, 0-0 i skud på mål og 5-0 i hjørnespark til Zenit.

Kampens første skud på mål gik (heldigt) ind
Men man har før set Zenit ligge under i spil, chancer og statistik og så alligevel slå til, når chancen bød sig... De første 10-15 minutter af 2. halvleg forløb dog stort set som 1. halvleg.

Efter syv minutters spil blev vi dog tvunget til en udskiftning, da Vavro måtte udgå med rygsmerter, og ind kom Papagiannopoulos.

Kort før der var spillet en time, blev vores bange anelser til virkelighed. Vi mistede bolden højt oppe på deres halvdel, og en hurtig fremlægning skar gennem vores midtbane og satte en kontra i gang. Mange nåede med tilbage, men stod ikke helt i positionerne, da Robert Mak blev spillet fri på kanten af feltet og afsluttede med en flad inderside. Stephan var på vej ned efter den, men den strejfede Bjellands hæl og ændrede tilpas meget retning til at snyde Stephan og trille ind midt i målet.

Det var ret beset kampens første afslutning inden for målrammen, og her var marginalerne ikke med os. Men vi svarede godt igen på modgangen, mens de samtidig trak sig tilbage og tænkte: den her kører vi hjem.

Det gjorde de også, men ikke uden københavnske muligheder. Vi begyndte i hvert fald at afslutte, omend ikke de helt nærgående forsøg, men som tiden gik, fik de alligevel noget at tænke over. Deres fans virkede i hvert fald helt rolige ved situationen, og deres utilfredshed steg, jo mere boldovertag vi fik.

En sjælden chance kunne have sikret vigtigt point
Vi skulle dog hen til det 86. minut, før der var optræk til udligning. Indskiftede Jonas Wind kom på skudhold i udkanten af feltet, og skuddet strejfede en forsvarer på vejen, men ikke nok til at overliste Lunev.

Et par minutter inde i tillægstiden kunne vi – med lidt dommertække – have fået et straffe, da Jonas blev ramt på læggen i feltet og mistede en mulighed. Der er givet straffe for mindre i fodboldhistorien, men efter at have set den i slow, kan man også godt forstå, hvis dommerne ikke så noget ulovligt.

Uafgjort havde ellers gjort en forskel inden sidste runde, eftersom Bordeaux samtidig slog Slavia Prag, men vi har i det mindste stadig en chance. En lille, men stadig en chance. Vi skal slå Bordeaux hjemme, og Zenit – som nu er sikre på avancement – skal vinde i Prag. Men Bordeaux har det på samme måde: en sejr i København kan sende dem videre, hvis Slavia taber!