25 år siden: Det vilde Linfield-comeback

Det var helt sindssygt! Returkampen mod nordirske Linfield er gået over i FCK-historien som et af vores vildeste comebacks nogensinde.

Linfield var ganske vist ikke noget specielt godt hold, men vi havde alligevel formået at tabe 0-3 i den første kamp i Belfast. Benny Johansen og Keld Kristensen satsede derfor meget offensivt og startede for første gang med både Michael Manniche, Peter Møller og Johansen-tvillingerne.

Det gav bonus efter tre minutter, hvor Møller udnyttede en forsvarsfejl til at bringe os foran. Og da Martin Johansen øgede kort før den halve time, begyndte man for alvor at tro på tingene. Men nej... vi kunne ikke holde tempoet og trykket, og som kampen skred frem spillede vi mere og mere forkrampet.

I 2. halvleg slap Diego Tur også billigt fra et voldsomt frispark på en nordirer, eftersom han havde et gult kort i forvejen. Ellers var det ikke sikkert, historien endte som den gjorde!

For selv om håbet svandt for hver høje bold, vi øsede ind i hovederne på de nordirske forsvarere, så fik vi chancen i absolut sidste øjeblik. Jeres historieskriver havde allerede rejst sig fra sin plads og stod ved en af udgangene for lige at få det sidste med, da vi langt inde i overtiden fik frispark sådan en 25-30 meter fra mål.

Så var der ingen, der gik nogen steder, for Lars Højer var stadig på banen! "Last action," sagde den østrigske dommer Roman Steindl til ham. Hvorefter Højer hamrede bolden i netmaskerne!

Jublen kunne ikke helt måle sig med den, der brød ud efter Vavros straffe mod Atalanta, men følelsen var den samme. Selv om det stadig kun stod 3-3 sammenlagt. Men nu følte man virkelig ikke, at det kunne gå galt - det kunne det selvfølgelig godt, men det gjorde det ikke. Syv minutter inde i den forlængede spilletid scorede indskiftede Kim Mikkelsen til 4-0, og siden havde Martin Johansen også en kæmpe mulighed for at øge til 5-0. Højer "brændte" også et frispark fra nogenlunde samme afstand som det, han scorede på - men Linfield havde også et enkelt lumsk forsøg, der strøg tæt forbi.

Funfact: det er den eneste hjemmekamp nogensinde, hvor vi har spillet i rødt. Hvorfor vides ikke, men måske havde Linfield kun det sæt hvide trøjer, de benyttede i begge kampe.

Sejren betød, at vi var videre til 2. runde i Europa Cup'en for Mesterhold - og op af hatten kom ingen ringere end verdens nok bedste klubhold dengang: AC Milan!


Ned på jorden igen
Men først skulle vi - fire dage efter Linfield-kampen - møde Ikast i PARKEN den 3. oktober 1993. Vi stillede igen offensivt op i en 3-4-3-formation, men efter 25 minutter førte gæsterne 3-0 på mål af Petri Helin, Jesper Thygesen og Flemming Linnebjerg!

Kort efter pausen blev Linnebjerg udvist for at træde Michael Johansen på låret, og Ikast-keeper Jan Rindom præsterede angiveligt dagens bedste redning, da han forhindrede den rasende Linnebjerg i at kaste sig over dommer Svend Erik Christensen (tidligere 1. divisionsspiller for Næstved).

Men det hjalp ikke, at vi var 11 mod 10 resten af kampen. Trods masser af spil og chancer, fik vi ikke engang reduceret og endte således med at tabe 0-3.

Benny Johansen: "Vist havde vi i anden halvleg masser af chancer - også nok til at udligne jydernes 3-måls føring. Men den start mine spillere leverede var så utilgivelig og katastrofal dårlig, at den i realiteten afgjorde det hele."