Jubel efter N'Doye-scoring

Ståle: Efter 2-1 er det slut

Aftenens 2-1 sejr over CSKA sender os videre til playoff-runden i Europa League med 4-2 sammenlagt, og efter den sikre kvalifikation, fik vi et par ord fra Ståle Solbakken:

"Vi havde 60 gode minutter og 30 mindre gode gode minutter. I slutningen af første halvleg falder vi lidt i tempo, og vi lukker dem lidt ind i kampen. De får udlignet til 1-1, men da vi så selv få scoret til 2-1, så er det slut".

"Man skal ikke tage fejl af, at CSKA er et rigtigt godt offensivt hold - dog knapt så gode defensivt. De har vundet alle kampe hjemme i ligaen, og scoret rigtig mange mål. Men vi ender med en fortjent sejr, og efter at vi er kommet på 2-1, kontrollerer vi kampen resten af vejen, og vi ender med en fantastisk sejr".

Den samlede sejr betyder som sagt, at vi er klar til playoff-runden.