Dame N'Doye

2 x N'Doye og klar til playoff

Med en professionel og solid indsats løste vi opgaven og sikrede avancement til playoff-runden med en samlet 4-2-sejr over CSKA-Sofia.

Midt i 1. halvleg bragte N'Doye os foran, da Thomsen spillede ham fri i feltet, og ingen af dem skal lastes for, at TV-billederne viste, at der var offside.

Vi havde gode muligheder for at øge, men CSKA var heller ikke ufarlige, og efter en lille times tid skabte de spænding, da indskiftede da Silva smuttede mellem Bjelland og Vavro og udplacerede Joronen.

Heldigvis gik der kun fem minutter, før N'Doye slog til igen og pandede et Fischer-hjørne i netmaskerne, som tvang bulgarerne til at skulle score yderligere to gange. De pressede også på til det sidste, men kom ikke til de helt store chancer, så vi kunne notere vores ottende sejr i træk.

Modstanderen i play-off findes senere i aften, når Atalanta B.C. har spillet hjemme mod Hapoel Haifa. Italienerne vandt 4-1-sejr i det første opgør i Israel.

>> Sæsonkort eller abonnement - et godt kort på hånden