Stephan Andersen redder straffe i kampens start

Reaktioner fra Stephan, Erik, Thomsen og Fischer

Stephan Andersen
"Det er selvfølgelig irriterende at lukke to mål ind, men sejren er altid de vigtigste, så jeg står med en helet okay følelser her efter kampen. Og med hensyn til straffesparket, så var jeg forberedt på, hvor han ville sparke, så det var dejligt at snuppe den."

Erik Johansson
"Det var bare nice at se den gå ind! Jeg ser, at bolden kommer ret langsomt mod mig, så jeg prøver at kraft på den og bare at placere den så godt jeg kan. Men Horsens spiller en meget speciel form for fodbold, men de er gode til deres fysiske spil, det må man sige. De skaber nogle farlige chancer på dødbolde."

Nicolaj Thomsen
"Nu må jeg lige se straffesparket igen på TV, men umiddelbart synes jeg nu den var lidt tyndt dømt. Vi kommer til at vælte lidt over hinanden på bageste stolpe, og det er sådan noget, der sker på næsten alle deres dødbolde, men som sagt, jeg skal lige se den igen. Ellers var det selvfølgelig dejligt at starte inde igen, og vi spiller især en god 1. halvleg, men 2. halvleg føles som én lang dødbold. Det var godt deres reducering kom så sent i kampen."

Viktor Fischer
"Det blev en kamp helt som vi kunne forvente herovre med mange dødbolde og dueller, men jeg synes vi vinder fortjent, fordi vi er stærke i offensiven. Nu har vi overhalet FC Nordsjælland for en stund i hvet fald, og med fire kampe tilbage ser det fornuftigt ud med hensyn til tredjepladsen, hvis vi bare kan vinde tre af dem. Og først og fremmest den næste mod Brøndby!"