Tom Høgli

Reaktioner fra Høgli, Kvist og Boilesen

William Kvist:
”Vi kan se hinanden i øjnene, vi fik løbet fint og leveret en fin præstation, men vi mangler skarpheden. Vi har de halve chancer til at score, vi har dødboldene, men som sagt, vi mangler den afgørende skarphed. Alt i alt var præstationen i dag fin, men overordnet set har efteråret ikke været godt nok."

Tom Høgli:
"Jeg var overrasket over, at jeg skulle på banen, jeg kom jo først med i sidste øjeblik, da Pusic blev syg i går aftes. Så jeg var lidt spændt og nervøs, da jeg kom på banen, for det er længe siden, jeg har spillet kamp. Det kunne jeg også godt mærke. Det havde selvfølgelig været dejligt at score på det skud, jeg har med venstre, men jeg var lidt ude af balance, så den gik et stykke forbi. Men nu er det uigenkaldeligt slut i FCK."

Nicolai Boilesen:
”Jeg synes ikke, at det var en fejl vi startede i 3-5-2. Havde vi fulgt taktikken og gjort, hvad vi skulle gøre, så havde det været fint. Men når vi kommer ud på den måde, og kommer bagud 0-1 i det første minut, så ser det dumt ud, set i bagklogskabens klare lys. De aftaler vi havde i bagkæden, de blev ikke holdt, vi kom til at løbe meget forgæves og kom for meget på mellemhånd. Det var ikke godt nok. Og Vavro skal ikke være syndebuk, det kunne have været hvem som helst, der var blevet udskiftet for at rette på på det."