Kampreferat: Første mål afgjorde Derbyet
Ståle ændret på tre pladser siden Zlin-kampen to et halvt døgn tidligere: Falk, Kvist og Pavlovic i stedet for Kusk, Matic og karantæneramte Verbic. Brøndby havde ændret på fire pladser: Arajuuri, Jung, Tibbling og Kliment startede i stedet for Hermannsson, Crone, Vigen og Wilczek
Der var fart over feltet fra første fløjt, og efter at Pavlovic i det 10. minut havde kaldt søde Zuma-minder frem med et saksespark i Brøndby-feltet, var gæsterne meget tættere på at komme foran minuttet efter, da Kliment headede over fra få meters afstand.
Spillede bølgede frem og tilbage, og man sad med en fornemmelse af, at det bekom Brøndby bedst, men forsvaret stod udmærket og afviste deres bestræbelser. Til gengæld kneb det med præcisionen i pasningerne længere fremme på banen, så vi skulle hen midt i halvlegen, før vi for alvor viste tænder i offensiven.
Zeca sendte med hælen Falk til baglinjen, og på hans flade indlæg var Pieros tæt på - også med hælen - at styre bolden forbi Rønnow. Pludselig fik vi bedre fat og fik etableret spillet bedre og bedre på deres halvdel, og det begyndte for alvor at ligne noget, da Pieros efter en halv time firsttimede Pieros bolden lige over Rønnows mål på et Falk-indlæg.
Brøndby skabte intet i denne fase af kampen, hvor vi virkelig begyndte at dominere, men ak… på en dødbold tre minutter før pausen dukkede Nørgaard op ved fjerneste stolpe og fik med skulderen bugseret bolden i netmaskerne.
Pavlovic nåede dog at få en god chance for at udligne inden pausen, men skød over mål.
Ståle satte Kusk ind for Toutouh fra 2. halvlegs start, og Pavlovic fik efter få minutter sendt et udmærket hovedstød afsted, men ikke hårdt nok til at overliste Rønnow. Efterhånden udviklede kampen sig til en mere rodet affære, og der var også godt gang i duellerne, så Kristoffersen måtte til lommerne en hel del gange. Men nogen ond kamp var der aldrig tale om - der var bare Derby-gang i den, både på og uden for banen.
Spillet nåede dog aldrig de store højder, og efterhånden som vi satsede mere og mere fremad, kom gæsterne til mange farlige kontraløb, der med lidt held og skarphed havde lukket kampen længe før slutfløjtet.
Både Kliment og Pukki var meget tæt på, men Robin tog godt for sig og holdt os inde i kampen lige til det sidste. Til gengæld kneb det med at komme til store chancer i den anden ende, selv om vi satte både Carlo Holse og Martin Pusic ind i jagten på point - og til sidst så man også Robin med fremme på en dødbold.
Men Brøndby holdt stand og hentede deres første Superliga-sejr herinde siden 2004. Det måtte vel ske en dag, men det havde gjort mindre, hvis det var sket en af de sæsoner, hvor vi var milevidt foran i forvejen. Lige nu er der temmelig langt op - men lad os se. Sæsonen er stadig lang!