TRE I TRÆK

Pokalderbyet fastlagt

Som modstander i 4. runde i DBU Pokalen trak vi Brøndby, som vi skal møde på hjemmebane i Telia Parken. Dette opgør er blevet fastlagt af Divisionsforeningen til at blive spillet søndag den 4. februar 2018, kl. 12.30.

Flytningen af opgøret fra den oprindelige spillerperiode beror på et varslet påbud fra politiet om, at kampen af sikkerhedsmæssige årsager skal spilles på et tidspunkt, så der er to timers dagslys efter kampens afslutning. Det ville give et meget uhensigtsmæssigt kamptidspunkt på en hverdag for fodboldfans, tv-rettighedshavere og alle andre interessenter på de oprindelige datomuligheder.

Derfor er kampen altså nu rykket til 4. februar, hvor fodboldfans har bedre muligheder for at se kampen på stadion eller i tv.

Vi vil offentliggøre information omkring billetsalget, når dette går i gang her på FCK.DK.