Toutouh: Stolt over mine mange kampe

Toutouh: Stolt over mine mange kampe

Det har ingen af andre nået endnu - Ankersen og Ludwig er nærmest med 47. Og det er første gang overhovedet i klubbens historie, at en spiller opnår mere end 50 kampe i en sæson. Altså hvis vi ser bort fra de år, hvor vi også spillede 10-12 Royal League pr. sæson. I 2006/07 nåede Jesper Christiansen og Brede Hangeland helt op på 56 kampe, men 8 af dem var Royal League.

Stolthed og sult
- Det er jeg rigtig stolt over! Men det er også dejligt at have spillet så mange kampe, fordi jeg tidligere har haft problemer med mange skader. Og jeg vil også sige tak til Ståle for at have valgt mig og vise mig den tillid, sagde Youssef, da han hørte om den imponerende kampstime.

Men hvordan har kroppen det så efter alle de kampe?

- Jo, jeg kan godt mærke, at jeg er lidt træt, men jeg er jo en løve, og jeg er bedst når jeg spiller mange kampe. Jeg håber også, jeg får flere kampe, for der kommer nogle vigtige nu. Så hvis Ståle skal bruge mig på søndag, er jeg 100 % klar, lyder det fra Youssef med tanke på det kommende Derby i Telia Parken.

Et Derby, hvor der ikke er placeringer på spil, men det ændrer ikke ved forventningens glæde:

- Et Derby er et Derby, og vi har altid en masse ting på spil, når vi møder Brøndby. Vi kæmper for vores ære, og vi vil også gerne gå ubesejret gennem hele sæsonen. Så selv om vi er mestre, er det en sindssyg vigtig kamp for os, fastslår Youssef.

Lidt flere tal om Youssefs stime
FCK har foreløbig spillet 52 kampe i sæsonen, så det er kun to gange Youssef har overværet en hel kamp fra bænken: 18.9 ude mod AC Horsens og 16.10 hjemme mod Silkeborg.

Hans seneste skade var en mindre overbelastning i det ene lår i opstarten til foråret 2016, men da først han var klar, fik han spilletid i de resterende 17 kampe. Han har altså været på banen i 57 ud af vores seneste 59 turneringskampe - og dertil kommer 8 træningskampe i sommeren 2016 og vinteren 2017!