Kvist: Vi bliver matchet rigtig godt

Kvist: Vi bliver matchet rigtig godt

- Vi får det ud af kampen vi gerne vil, og vi bliver matchet godt på tempo og kvalitet mod et godt rumænsk hold. Det er en kamp, hvor vi får øvet vores pres- og duelspil, og vi får øvet meget opspil, men til gengæld ikke så meget det defensive, for vi har bolden det meste af tiden. Men der var da nogle ting, der ikke lykkedes, og banen var også lidt langsom. På en hurtigere bane havde vi nok bedre kunnet få de sidste afleveringer frem, sagde William, der var blandt de fire markspillere, der fik en time på banen, mens de øvrige "kun" fik 45 minutter.

- Men vi bliver på alle måder matchet godt i dag og også bedre end forleden, hvor russerne var lidt flade. Men vejret gør nok også en forskel, det var ikke så varmt i dag. Men jeg synes, at det mere og mere ligner relevant kamp, som dem vi snart skal ud i for alvor, sluttede William fra Slovenien, inden busturen på en halv times tid til hotellet i østrigske Bad Radkerburg.