Telia & PARKEN i historisk sponsoraftale

Telia & PARKEN i historisk sponsoraftale

Telia er allerede sponsor for installeringen og driften af Nordens største trådløse netværk i PARKEN, der betyder, at alle PARKENs gæster kan nyde godt af gratis WiFi fra 1.juli. Nu går Telia altså endnu længere i sit engagement i det danske nationalstadion med et historisk sponsorat.

- Vi er fantastisk stolte af at blive ”rigtig” sponsor for PARKEN, der gennem mange år har været rammen om store oplevelser. Og med Telias sponsorat kan vi nu løfte niveauet for oplevelser op på et hidtil uset plan – ikke blot i Danmark, men på europæisk niveau. Jeg kan endnu ikke afsløre detaljer, men ambitionsniveauet er tårnhøjt. PARKENs fans og gæster er i centrum, og det er deres oplevelser, som vores tiltag vil gøre helt unik, siger CEO i Telia Danmark Søren Abildgaard.

-Vores aftale og gode dialog med Telia om den totale WiFi-løsning i PARKEN har ledt os naturligt videre til et endnu større samarbejde. Og jeg tør godt sige, at stadionsponsoratet i PARKEN bliver det største og mest omfattende af sin slags i Norden. Nu skal vi sætte os sammen med Telia i den kommende tid og finde ud af præcist, hvordan vi kommer til at gøre det her bedst muligt for alle parter inkl. vores mange fans og gæster. Og det er en proces, vi glæder os helt enormt meget til. Vi vil gøre PARKEN til Nordens mest interaktive og levende stadion. Og det er nu et stort skridt nærmere, siger administrerende direktør i F.C. København & PARKEN Anders Hørsholt.

Det er hensigten, at Telias stadionsponsorat skal aktiveres over for PARKENs gæster, så det vil blive endnu mere spektakulært og brugervenligt at besøge stadion til fodboldkampe, koncerter og andre arrangementer. Der er endnu ikke indgået aftale parterne imellem om præcis, hvilke tiltag dette skal være.