Reaktioner efter 1-2 i Aalborg

Thomas Delaney 
- Vi gør det egentlig godt i perioder, og får også scoret og udlignet – og så minuttet efter er vi bagud igen. Det er ikke let at forklare, men vi får ikke sat os på kampen på trods af et overtag – og så smuldrer det i hænderne på os. 

Rurik Gislason 
- Hvad der går galt? Tja, de scorer to mål og vi scorer kun et mål. Vi arbejder godt, kæmper godt, men ved ikke lige hvad der skal til. Vi mangler at score mål, så det er lidt hårdt lige nu og vi er selvfølgelig kede af nederlaget. Realistisk ser det meget svært ud for os lige nu. 

Ståle Solbakken 
- AaB var skarpere i dag. Vi spiller en god kamp, vi er stærkere i perioder af kampen, men den sidste pasning sidder ikke som den skal. Så scorer de meget set på en dødbold, og det gjorde det svært for os at komme tilbage. Men vi leverer en god præstation, vi har mere overskud end længe, fighter over hele banen og er som sagt i perioder bedst. I 2. halvleg skaber vi tre-fire chancer, i første halvleg var der ikke så mange – men det var en ægte topmatch – og AaB scorede vel på deres eneste chance. Det er den sidste lille detalje der afgør topkampe. Men i dag var intensiteten der, løbeviljen var der men vi manglede det sidste, den afgørende aflevering og et par gange hvor vi kommer til skud, så rammer vi jo næsten hjørneflaget i stedet for at banken dem indenfor rammen. Det ser svært ud nu, men lige nu skal vi ikke tænke på guld, vi skal tænke på at vinde fodboldkampe.