Kampreferat: FCK vs. FCK

 Lørdag tidlig aften var Ståle Solbakkens tropper for første gang i aktion efter sommerferien. Det skete i forbindelse med træningslejren i Østrig, hvor tyske Kaiserslautern var modstanderen. Kampen endte 3-0 til de danske mestre efter 2-0 ved pausen. Ailton Almeida bragte københavnerne foran efter 24 minutter, Atiba Hutchinson øgede føringen med et pragtmål i slutminutterne af anden halvleg, mens Jesper Grønkjær slog sejren fast på straffespark begået mod Ailton i starten af anden halvleg.

Til kampen sad Marcus Allbäck og Jacob Neestrup over med småskader, mens Morten Nordstrand og Rasmus Würtz var ankommet sent fredag aften, og fik sig en hviledag før træningen går løs for dem søndag.

Ståle Solbakken valgte efter de første 60 minutter af skifte livligt ud på samtlige pladser. I pausen var kun Nathan Coe kommet ind til sin uofficielle debut på målmandsposten, som Jesper Christiansen havde vogtet fint i de første 45 minutter. Australieren gjorde det glimrende mellem stængerne, og er helt klar efter sin kedelige knæskade i foråret.

De tre øvrige debutanter, Mathias Zanka Jørgensen, Mikael Antonsson og prøvespilleren, franske Garra Dembélé, gjorde det alle godt. Anton fik både spillet højre back og i centerforsvaret, og på begge positioner gjorde han det glimrende. Zanka fik lov til at komme ind i det centrale forsvar, og også han viste prøver på sine mange kvaliteter.