Kampreferat: FCK vs. Her

F.C. København sikrede sig via 1-1 mod Herfølge sølvmedaljer i årets SAS Liga og dermed kvalifikation til europæisk fodbold i næste sæson. I en lidet mindeværdig fodboldkamp udlignede Álvaro Santos Herfølges tidlige føringsmål via et straffespark sat ind kort før pausen. Mens kampen blev noget af spillemæssig fuser, blev afskeden med de to FCK-legender, Todi og Zuma, omvendt rørende og meget medrivende, hvor de 21.255 fremmødte tilskuere på fornemmeste vis fik sagt farvel til de to publikumsynglinge.

Hans Backe måtte til dagens kamp undvære Jesper Bech og Michael Silberbauer, mens Magne Hoseth var henvist til bænken. Det gav plads til Traoré på den centrale del af midtbanen, mens Lars Jacobsen var placeret som højremidt, med Hjalte Nørregaard modsat i den traditionelle 4-4-2 formation.

Der var lagt op til fest, farver og farvel i PARKEN til årets sidste kamp mod Herfølge. En ualmindelig smuk tifo bød spillerne og ikke mindst Zuma og Todi velkommen på hjemmebanen, hvor kravet om sejr og som minimum uafgjort stod klart, hvis årets sølvmedaljer skulle sikres.

Kampens indledning blev dog ikke den allerbedste for de københavnske løver, idet der blot skulle gå syv minutter førend Herfølge noget overraskende bragte sig foran. Det skete da et frispark blev slået ind af feltet af Morten Avnskjold. Her dukkede den tidligere KB-spiller, Sladan Peric, op og ugeneret fik forsvarsspilleren lov at dirigerede bolden i nettet.

Det var en kold dukkert, men ikke just en af dem man håbede på i en ellers bagende hed PARKEN, hvor dagens aktører kampen igennem måtte trodse udsædvanlige høje varmegrader nede i gryden, hvilket måske forklarede en smule af det tomrum dele af kampen udviklede sig til at blive.

Inden det da nåede så langt forsøgte hjemmeholdet med en ihærdig og velmenende Linderoth i spidsen at skabe et tryk mod Herfølges mål. Det gav en del hjørnespark, hvoraf et enkelt med små tyve minutter afviklet burde havde resulteret i udligningen, men Dan Thomassens ellers knaldhårde hovedstød, blev feberreddet af Morten Cramer i Herfølge-målet.

Herefter kogte kommunikationen atter nede foran Galls mål, da et pludseligt ryk af Hübertz resulterede i en uhyggelig centring inden omkring målstregen, hvor ingen af løverne fik læderet sparket ud af kommunen, hvilket en fremstormende Sowe var ved at lukrere på.

Københavnerne slap dog med skrækken, men det virkede bestemt ikke overbevisende, hvad Backes tropper diskede op og det gjorde bestemt ikke sagen bedre at en af dagens absolutte hovedpersoner måtte forlade banen efter blot 32 minutters spil, da en skade tvang Zuma ud af kampen. Det gav anledning til stående ovationer til den sydafrikanske boldekvilibrist, der så sandelig fortjente hyldesten efter fem års tro tjeneste med et væld af minderige øjeblikke.

I Zumas sted trådte Peter Møller, men desværre manglede indlæggene fra fløjene, hvorfor 32 ikke havde meget at arbejde med i bestræbelserne på udligningen. Dertil var spillet ned gennem banen for stereotypt, hvor flowet i pasningerne og det direkte angrebsspil i høj grad savnedes.

Der skulle derfor også lidt af en tilfældighed til førend en gradvis forløsning i PARKEN fik lov at skinne om kap med solen. Med tre minutter tilbage af halvlegen røg Møller i græsset efter en nærkamp i feltet, og det takserede Fisker til et straffespark. På dette trådte Álvaro til, og koldt placerede brasilianeren bolden højt oppe i målet til udligning.

Dermed kunne dagens aktører gå til pause med 1-1 via en ikke særlig pulsvækkende halvleg, der dog for en stund blev glemt, da pauseunderholdningen leveret af løvernes Cheerleaders omvendt ville kræve et besøg hos lægen ved manglende pulsstigning?

Fra anden halvlegs begyndelse stod det hurtigt klart, at Dan Thomassens ikke kunne gennemføre kampen grundet det skrub forsvarsspilleren pådrog sig lige inden pausen. Ind kom Magne Hoseth og med et hårdt skud fra kanten af feltet efter blot to minutter på banen indikerede nordmanden noget mere vilje og kraft fra løvernes side.

En gigant chance til Álvaro øjeblikke efter gav det positive indtryk, at der var optræk til bedre tider i PARKEN rent chancemæssigt, mens den negative anskuelse lå i den erkendelse at det burde være umuligt at brænde en chance med kun en hvid kridtstreg som sidste forhindring.

Ikke desto mindre forblev scoren 1-1 og store dele af anden halvleg blev et vakuum med en spillemæssig afmatning, ingen af holdende formåede at bryde ud af.

Med sølvmedaljer og europæisk kvalifikation indenfor rækkevidde forventede det festklædte og fodboldhungrende publikum tydeligt noget mere af kampen og især af hjemmeholdet, men en spillemæssig tam afslutning på kampen, i hvilken Herfølge var en anelse tættere på sejren end løverne, understregede den manglende nerve.

Dermed blev det ganske udramatisk ved 1-1 i dagens kamp - et resultat der isoleret set var særdeles brugbart idet, andenpladsen qua bedre målscore end FCM og europæisk kvalifikation blev en forløsende kendsgerning efter en sæson med op-og nedture for F.C. København.

Mens kampen ikke vil blive husket for det spillemæssige indhold, vil dagen alligevel blive historisk, da den samtidig bød på det endegyldige farvel til to af klubbens største profiler gennem tiden. Zuma og Todi takkede således af og dét med et brag af en hyldest efter kampen til de to højt værdsatte løver, der for altid vil have en helt særlig plads i klubbens og tilhængernes hjerter. Her fra redaktionens side ønskes de to spillere al held og lykke fremover med et samtidig tak til alle brugere for en lang og bevægende sæson.

Forza FC!