Farvel til fire

I forbindelse med torsdagens guldfest i PARKEN vil F.C. København og F.C. København Fan Club siger farvel til fire spillere, der forlader klubben efter denne sæson.

 

Lars Jacobsen og Dan Thomassen fortsætter deres karriere I henholdsvis tyske Nürnberg og norske Vålerenga, mens Benny Gall og Jeppe Brandrup begge har kontraktudløb.

 

Alle fire vil blive hyldet efter torsdagens kamp mod Esbjerg fB, og FCK.DK kan allerede nu afsløre, at såvel Lars Jacobsen som Dan Thomassen er i startopstillingen og vil derfor for sidste gang – i hvert fald i denne omgang – løbe på banen sammen med 9 andre holdkammerater til F.C. Københavns intromelodi ”Also Sprach Zarathustra”.