Månedens spiller i marts er kåret!

Så er det afgjort - vores konkurrence kørte på pop-up-skærmen i en uge, og vi fik en ret imponerende respons - 1091 stemte på den korte tid.

Vinderen blev den nye norske bomber Harald Brattbakk, og det med en solid afstand ned til nummer to. Det må først og fremmest være på Vejlekampen, han har vundet - her scorede Harald et imponerende hattrick i 7-2-sejren.

Derfor et stort tillykke til Harald, der fik 330 stemmer. Nummer to blev Bo Svensson med 188, og nummer tre Niclas Jensen med 141.

Og her er resten af top ti:
4. Sibusiso Zuma 130
5. Michael Mio Nielsen 123
6. David Nielsen 43
7. Thomas Rytter 28
8. Carsten Hemmingsen 18
9. Yüsüf Öztürk 16
10. Thomas Thorninger 13

Selv om vi ikke skrev noget om præmier til de deltagende er der selvfølgelig noget på højkant: vi har trukket lod blandt samtlige der har stemt, og et stk. spillertrøje går til Martin Andreasen, som i parentes bemærket havde stemt på Bo Svensson. Tillykke!

Fem andre heldige vindere får to billetter hver til AGF-kampen, og det er Jacob Dalager, Stine Solbjerg, Henrik Børgesen, Tanja Sahl Hansen og Søren Clausen. Også tillykke til dem - alle vindere bliver kontaktet pr. e-mail.

En enkelt kuriøs ting kan jeg lige nævne - det gav et godt grin herinde, da en person under navnet Kaan Metin sendte en stemme på Michael Stensgaard! Magen til kækhed. Det var lige ved, at det var en skuffelse, da der ikke viste sig at findes en adresse ved navn kam@ab.dk...

Vi er klar med en ny afstemning om få dage, når vi skal kåre månedens spiller i april.

nsm