Carusos fornemmelse for talent
02/04 2001 00:00
Af Flemming Østergaard
Sportsredaktør Jesper Dahl Caruso begik i mandagens Berlingske Tidende en af de mere absurde eftertacklinger på dansk elitefodbold. I et formentligt velment forsøg på at sætte fokus på nogle af de udfordringer som danske fodboldledere aktuelt står overfor, sparkede Caruso bagud ved at hævde, at søndagens intensive brag på Brøndby Stadion dokumenterede både manglen på talent i dansk fodbold og fodboldledernes manglende ambitioner.
Godt bænket på Danmarks næstbedste, næsten udsolgte stadion havde jeg ellers haft den stik modsatte fornemmelse denne milde søndag eftermiddag. Jeg var faktisk stolt over, at jeg som fodboldleder har været med til at bringe dansk klubfodbold til et niveau, hvor 22 særdeles kompetente fuldtidsprofessionelle spillere leverede en medrivende og tempofyldt topkamp i en enestående kulisse. Med i den behagelige mentale bagage var endvidere oplevelsen fra onsdagens pragtkamp i Prag, hvor de fremmeste repræsentanter for den danske fodboldskole og -kultur, landsholdet, havde leveret en af de smukkeste kampe i mange år.
Fra Brøndby Stadions øvre niveau kunne jeg blandt andet fryde mig over den 21-årige ungdomslandsholdspiller Christian Poulsens eminente teknik, overblik og mod, når han udfordrede den jævnaldrende Dan Anton Johansen i
Brøndbys forsvar. Unge knægte med stort fodboldtalent og en modenhed, der er opbygget gennem deltagelse i store fodboldbegivenheder som den i går i
Brøndby og gennem daglig coaching af internationale trænerkapaciteter som Roy Hodgson og Åge Hareide. En coaching, der ligeledes løfter niveauet hos F.C. Københavns andre stortalenter som Rune Pedersen, Bo Svensson, Kim Madsen, Hjalte Nørregaard, Thomas Kjærbye, Mads Westh, Andreas Mortensen og Christian Traoré. De indgår i F.C. Københavns førsteholdstrup, og de er alle 23 år eller yngre.
På trods af de fejlagtige mellemregninger om talentmassen i dansk fodbold når Caruso frem til et korrekt facit. Den danske Superliga er for stor. At enkelte personligheder i dansk fodbold i den senere tid har udtalt sig positivt om en udvidelse må stå for deres egen regning. Til gengæld må Caruso stå til regnskab for postulatet om, at "lederne i de børsnoterede fodboldselskaber - Per Bjerregaard, Flemming Østergaard og Per Frimann, mv. - er forbløffende tavse i disse uger".
Måske skulle Caruso have overvejet, at dialogen om dansk fodbolds fremtid - herunder spørgsmålet om antal hold i Faxe Kondi Ligaen - rent faktisk kan foregå andre steder end i Berlingske Tidendes spalter ? Måske skulle Caruso have overvejet, at danske fodboldboldledere rent faktisk taler sammen, og at dialogen ikke kun handler om valg af bestyrelsesposter i DBU ? Måske skulle Caruso havde timet sin tackling bedre end dagen efter nyklassikeren i dansk fodbold og blot fem dage efter den opløftende landsholdsindsats i Prag ? Måske var den forløbne uge i virkeligheden et bevis på, at dansk fodbold er på sporet på banen, selv om det visse steder kniber med at skabe balance mellem udgifter og indtægter udenfor ?
Det er ikke ofte, at F.C. København klandres for manglende ambitioner. Det er endnu mere sjældent, at jeg bebrejdes for min tavshed i spørgsmålet om elitefodboldens fortsatte udvikling i Danmark. Årsagen til dette er naturligvis, at begge udsagn er fejlagtige.
Sportsredaktør Jesper Dahl Caruso begik i mandagens Berlingske Tidende en af de mere absurde eftertacklinger på dansk elitefodbold. I et formentligt velment forsøg på at sætte fokus på nogle af de udfordringer som danske fodboldledere aktuelt står overfor, sparkede Caruso bagud ved at hævde, at søndagens intensive brag på Brøndby Stadion dokumenterede både manglen på talent i dansk fodbold og fodboldledernes manglende ambitioner.
Godt bænket på Danmarks næstbedste, næsten udsolgte stadion havde jeg ellers haft den stik modsatte fornemmelse denne milde søndag eftermiddag. Jeg var faktisk stolt over, at jeg som fodboldleder har været med til at bringe dansk klubfodbold til et niveau, hvor 22 særdeles kompetente fuldtidsprofessionelle spillere leverede en medrivende og tempofyldt topkamp i en enestående kulisse. Med i den behagelige mentale bagage var endvidere oplevelsen fra onsdagens pragtkamp i Prag, hvor de fremmeste repræsentanter for den danske fodboldskole og -kultur, landsholdet, havde leveret en af de smukkeste kampe i mange år.
Fra Brøndby Stadions øvre niveau kunne jeg blandt andet fryde mig over den 21-årige ungdomslandsholdspiller Christian Poulsens eminente teknik, overblik og mod, når han udfordrede den jævnaldrende Dan Anton Johansen i
Brøndbys forsvar. Unge knægte med stort fodboldtalent og en modenhed, der er opbygget gennem deltagelse i store fodboldbegivenheder som den i går i
Brøndby og gennem daglig coaching af internationale trænerkapaciteter som Roy Hodgson og Åge Hareide. En coaching, der ligeledes løfter niveauet hos F.C. Københavns andre stortalenter som Rune Pedersen, Bo Svensson, Kim Madsen, Hjalte Nørregaard, Thomas Kjærbye, Mads Westh, Andreas Mortensen og Christian Traoré. De indgår i F.C. Københavns førsteholdstrup, og de er alle 23 år eller yngre.
På trods af de fejlagtige mellemregninger om talentmassen i dansk fodbold når Caruso frem til et korrekt facit. Den danske Superliga er for stor. At enkelte personligheder i dansk fodbold i den senere tid har udtalt sig positivt om en udvidelse må stå for deres egen regning. Til gengæld må Caruso stå til regnskab for postulatet om, at "lederne i de børsnoterede fodboldselskaber - Per Bjerregaard, Flemming Østergaard og Per Frimann, mv. - er forbløffende tavse i disse uger".
Måske skulle Caruso have overvejet, at dialogen om dansk fodbolds fremtid - herunder spørgsmålet om antal hold i Faxe Kondi Ligaen - rent faktisk kan foregå andre steder end i Berlingske Tidendes spalter ? Måske skulle Caruso have overvejet, at danske fodboldboldledere rent faktisk taler sammen, og at dialogen ikke kun handler om valg af bestyrelsesposter i DBU ? Måske skulle Caruso havde timet sin tackling bedre end dagen efter nyklassikeren i dansk fodbold og blot fem dage efter den opløftende landsholdsindsats i Prag ? Måske var den forløbne uge i virkeligheden et bevis på, at dansk fodbold er på sporet på banen, selv om det visse steder kniber med at skabe balance mellem udgifter og indtægter udenfor ?
Det er ikke ofte, at F.C. København klandres for manglende ambitioner. Det er endnu mere sjældent, at jeg bebrejdes for min tavshed i spørgsmålet om elitefodboldens fortsatte udvikling i Danmark. Årsagen til dette er naturligvis, at begge udsagn er fejlagtige.