Mads Westh udlejet til Herfølge

F.C. København har udlejet U20-landsholdspilleren Mads Kjøller Westh til Herfølge i de næste fem måneder frem til den 30.juni 2002. Herefter returnerer Mads Westh til F.C. København.

- Det er et godt trin for Mads Westh i hans videre udvikling som fodboldspiller, at han nu får spilletid i første division hos Herfølge, siger Niels-Christian Holmstrøm.