Doll og Backe

Efter torsdagens UEFA Cup-kamp var der det obligatoriske pressemøde for de to holds trænere. HSV-træner Thomas Doll og Hans Backe gav hver deres syn på den underholdende kamp på AOL Arena.

- Vi kom som forventet under pres fra start, men forsvarer os fantastisk godt. Resultatet er vi utroligt glade for, men vi ved også, at vi i returkampen skal spille bedre offensivt, og have længere angreb. Vi taber for mange bolde i vores opspil på grund af HSV's pres. Dermed bliver for mange af vores afleveringer lagt i panik. Set ud fra kampen i dag synes jeg stadig er Hamborg er favoritter til at gå videre, sagde Hans Backe til det store presseopbud.

Tyske Thomas Doll havde følgende at berette:

- Det var to forskellige halvlege vi så i dag. I første halvleg spiller vi godt, og lægger pres på København. Vi får ligeledes scoret på det rigtige tidspunkt, men FCK får scoret på deres første chance. Jeg synes København stod kompakt over hele banen, og derfor var det vigtigt for os at få bolden over fløjene. Jeg kan ikke rigtig sige noget negativt om mit holds indsats, for vi prøvede at presse i samtlige 94 minutter. På den anden side må jeg også sige at vi var heldige til sidst i to situationer, da FCK rammer overligger og stolpe. Vi var heller ikke gode nok på vores dødbolde, men det bliver anderledes i returkampen, sagde HSV-træneren.