Landsholdsudtagelser

I den kommende tid skal flere af F.C. Københavns spillere ud på landsholdsopgaver. William Kvist og Jesper Grønkjær er udtaget til Danmarks to kampe mod Sydkorea (14. november) og USA (18. november) i henholdsvis Esbjerg og Århus.

 

Zdenek Pospech er udtaget til Tjekkiets venskabskamp mod de Forenede Arabiske Emirater den 15. november, mens Atiba Hutchinson og Canada møder Makedonien og Polen her i Europa den 14. og 18. november.

 

F.C. København ønsker alle fire et stort tillykke med udtagelsen.