Vi er godt forberedte

Vi er godt forberedte

 

F.C. København træner på det imponerende Mestalla...

Foto: Carl Redhead

 

 

Byens Hold går ind til morgendagens møde med den spanske topklub Valencia som undertippede, men mens Ståle Solbakken som sædvanlig er realistisk i forhold til klubbens chancer, understreger han, at F.C. København er ikke uvant til europæiske udfordringer.

 

Onsdag aften fik Løverne den første forsmag på hvad der venter dem torsdag aften, da den obligatoriske træning på stadion dagen før blev gennemført. Det imponerende stejle men også aldrende Mestalla stod som en mur op af F.C. Københavns spillere, og chancen for at Valencias spillere er lige så meget over københavnerne i morgen er stor, men Ståle tager det med sindsro.

 

- Det kan godt være at klubben for 4-5 år siden bare ville være gået ud og forsvaret sig i 90 minutter mod et hold af Valencias kaliber, men i morgen har vi ikke tænkt os at pakke os foran målet. Vores målsætning er at skabe noget, kom op af banen og kreere målchancer.

 

Cheftræneren har brugt meget tid med at studere Valencias seneste kampe, og han er imponeret af holdet.

 

- De har en stor trup med blandt andet en del spanske landsholdsspillere. De har brugt 24 spillere i denne sæson - alle sammen internationalt kendte spillere - og det bliver uden tvivl en svær opgave for os. Til gengæld synes jeg at dette tidspunkt i sæsonen er godt for vores spillere at få en kamp, hvor de er for en gangs skyld ikke er favoritter og de kan kun overrasker. Men hvis vi får noget ud af kampen i morgen, så må vi betegne det som en bonus.

 

Sidste år vandt Rosenborg i Valencia, men det resultat er Ståle hurtig til at feje af bordet:

 

- Det var et andet hold med en anden træner. De er anderledes godt kørende i denne sæson. De spillede deres første dårlige kamp i weekenden, men de kan bytte rundt med samtlige spillere og stadigvæk have et hold med den samme høje kvalitet. Det kan godt være at vi bliver straffet mod en modstander af Valencias kvalitet, men vi vil være godt forberedte til at møde dem.

 

F.C. Københavns midtbanemotor, Hjalte Nørregaard, er også klar over opgaven i morgen.

 

- Vi har efterhånden spillet mod en del store, europæiske hold i de sidste par år, og vi har en vis rutine. Så jeg forventer at vi vil gå ud og prøve at spille med dem og udfordre dem. Vi skal ikke være benovede af de store spillere, men i stedet for tro på vores egne evner. Vi skal overraske dem, sagde Hjalte inden turen gik retur til hotellet efter lidt over en times træning.

 

Carl Redhead var ligeledes med på Mestalla og fangede lidt stemningsbilleder: