Billetdonation

F.C. København er glade for at kunne glæde en masse mennesker med store fodboldoplevelser i Parken.

Vi er klar over, at flere grupper ikke har de økonomiske midler til at komme ind og støtte Byens Hold, og derfor donerer F.C. København gerne billetter, der støtter gode formål. 

Vi yder støtte i form af billetdonationer til institutioner, foreninger og organisationer, hvis indsatsområder har fokus på børn og unge, fodbold, motion, integration, socialt ansvar, humanitære formål og oplevelser. 

Ønsker du at søge om donation af billetter til et af disse formål, bedes du udfylde nedenstående formular. Herefter behandler vi din sag, og du kan forvente svar inden for 14 dage.

Vi beder venligst om, du sender din ansøgning i god tid inden den ønskede kamp.

Ansøgninger, der støtter gode formål i Hovedstadsområdet, får første prioritet.

Ansøgninger om kontante bidrag, merchandise og spillerbesøg bliver ikke behandlet.

E-mail adressen skal være en officiel e-mail adresse fra institutionen, foreningen eller organisationen.
Beskrivelse af formålet, kamp og målgruppe. Skriv gerne en udførlig beskrivelse - det gavner ansøgningsprocessen betragteligt.