Gå til hovedindhold
Hjem
F.C. København
Det officielle website

Primær navigation

  • Billet & kort
    • Sæsonkort 22/23
    • FCK+
    • Billetter
    • Billet-abonnement
    • Køb billet & kort
    • Kundeservice
    • FCK Away
    • Udefans
  • Holdet
    • Førsteholdet
    • Reserveholdet
    • Fodboldafdelingen
    • Talentafdelingen
    • Nummer 10
    • Kalender
  • Kampe
    • Kommende kampe
    • Kampe 2022/2023
    • 3F Superligatabel
    • Kamparkiv
  • TV.FCK.DK
  • Partner
    • Hospitality
    • Eksponering
    • Kampagne
    • De Blå og Hvide Sider
    • Netværk
  • FCK PROFIL
  • Shop
    • Nye produkter
    • FCKFANSHOP.DK
  • Mere
    • Klubsamarbejde
    • Familietribunen
    • Fans
    • FCK Historie
    • FCK Media
    • Om FCK
    • Parken
    • Nyhedsarkiv
    • Strategi | Vi er København
  • English
Like os på Facebook Snap os - fc_kobenhavn Følg os på Instagram Abonnér på YouTube Følg os på Twitter
Tilmeld til nyhedsbrev
Søg
Tryk på Enter for at søge eller ESC for at lukke
  • Forside
  • FCK Camp
  • FCK Træning
  • Praktisk info
  • Book nu

SÅDAN BESTILLER DU FCK CAMP & FCK TRÆNING

Alle produkter bestilles via billet.fck.dk, og sættes løbende i salg. 

Oplever du udfordringer ved bestilling, bedes du kontakte os på traenmed@fck.dk.

Produkterne sælges efter først-til-mølle. På enkelte af vores camps og træninger vil der være et antal begrænsede pladser i salg samt et minimums deltagerantal før opstart. Der oprettes ikke venteliste. Når der er udsolgt, vil der ikke blive udbudt yderligere pladser. Salget stopper 1 uge før afviklingen. Herefter kan du kontakte os på traenmed@fck.dk om mulige ledige pladser.

I vores handelsbetingelser herunder finder du de mest nødvendige info om dit køb, og nederst finder du anden praktisk info.

HANDELSBETINGELSER

8. TRÆN MED F.C. KØBENHAVN PRODUKTER (FCK CAMP & FCK TRÆNING)

>> Find alle handelsbetingelser for køb på billet.fck.dk her

8.1 BEKRÆFTELSE PÅ KØB 
Når du har bestilt camp/træning, vil du modtage en ordrebekræftelse på e-mail, med link til din transaktion på billet.fck.dk. Denne e-mail fungerer som billetten. Du vil til en hver tid kunne logge ind og se din bekræftelse samt de indtastede oplysninger på din profil på billet.fck.dk.

8.2 KØBET ER PERSONLIGT
Det bestilte produkt kan ikke benyttes af en anden person end den der er oplyst som deltager. Af hensyn til gruppeinddeling, tøjbestilling og kontaktinformation samt eventuelle særlige hensyn. De indtastede oplysninger kan efter købet er gennemført ses på din profil på billet.fck.dk. Ordrebekræftelsen fungerer som billet, og skal medbringes første dag på campen/træningen, samt skal kunne fremvises ved forespørgsel.

8.3 DATO & STED
Købet er kun gældende til det sted og dato som fremgår af ordrebekræftelsen. De indtastede oplysninger kan efter købet er gennemført ses på din profil på billet.fck.dk. Ordrebekræftelsen fungerer som billet, og skal medbringes første dag på campen/træningen, samt skal kunne fremvises ved forespørgsel.

8.4 DELTAGERPAKKE
Deltagerpakken kan variere alt efter længde og produkt. Om der medfølger pakke og indholdet af pakken oplyses på fck.dk i infoen for det specifikke produkt. Ved køb af camp/træning er det kundens ansvar, at de indtastede oplysninger er korrekte. Størrelser kan ikke ændres eller ombyttes efter købet er gennemført, tjek derfor at den valgte størrelse er korrekt inden købet gennemføres. De valgbare tøjstørrelser, ved køb, henviser til vores tøjleverandørs størrelser. Deltagerpakken udleveres ved start af camp/træning. Ved fejl i tøjet bedes dette oplyst til FCK-lederen ved modtagelse. Fejl er, udlevering af forkert størrelse ift. bestilling, logotryk eller fabrikationsdefekt. De indtastede oplysninger kan efter købet er gennemført ses på din profil på billet.fck.dk.

8.5 GRUPPEINDDELING
Det er F.C. København’s ansvar og ret at inddele deltagerne i grupper samt omgruppere. Deltagerne inddeles efter alder, niveau, køn, klub og sociale relationer ud fra de tilmeldte oplysninger. De forskellige parametre vægtes forskelligt i forhold til alder. F.C. København forbeholder sig ret til at flytte deltagere til en anden gruppe, hvis det vurderes, at det har et sportsligt eller socialt formål. Det er FCK’s beslutning, om der skal foretages ændring i grupperne.

Ved bestilling har man mulighed for at oplyse, om man ønsker at deltageren kommer i gruppe med andre specifikke deltagere. Skriv det fulde navn på den/de, der ønskes at komme i gruppe med. F.C. København kan ikke garantere at disse ønsker opfyldes.

8.6 OPTAGELSE AF BILLEDE OG LYD
F.C. København og disses samarbejdspartnere forbeholder sig ret til at anvende optagelser med motiver og lyd af autentiske eller opstillede situationer med alle deltagere i markedsføringsmæssig sammenhæng uden betaling.

F.C. København og disses samarbejdspartnere ønsker desuden at tage portrætbilleder af samtlige børn, der deltager i camp/træning for identifikation og genkendelse, som skaber en bedre relation mellem spiller og træner. Dette sker dog kun med forældre/værges tilladelse for det enkelte barn. Forældre/værge skal derfor udfylde vores samtykkeerklæring til brug af billeder - det skal du/de gøre både hvis du/de kan give samtykke til dette, men også hvis du/de ikke kan. Efter endt camp/træning vil der blive sendt et link ud til hver forælder/værge på den oplyste mailadresse, så det er muligt for dem at købe billeder af deres børn. OBS! Er dit barn medlem af en dansk fodboldklub og har et fodboldpas via DBU, er det ikke nødvendigt at udfylde samtykkeerklæringen, da samtykket allerede er givet derigennem.

>> Du finder samtykkeerklæringen til brug af billeder her
 

8.7 FORSIKRING OG VÆRDIGENSTANDE
Det er deltagerens ansvar at tegne forsikring der dækker personlige uheld mv., ligesom vi gør opmærksom på, at medbringelse af værdigenstande er på eget ansvar.

8.8 FORTRYDELSESRET
Der ydes ingen fortrydelsesret på produkterne camp/træning da produktet i henhold til forbrugeraftaleloven, § 18 stk. 2, nr. 12, ikke omfattet af dansk rets almindelige fortrydelsesret.

8.9 AFLYSNINGER OG PROGRAMÆNDRINGER
Ændringer i programmet og delvis gennemførelse af camp/træning som følge af vejret mv. anses ikke som aflysning. Camp/træning afvikles under åben himmel. Vejret har derfor betydning for afvikling af vores aktiviteter. Ved dårligt vejr forbeholder F.C. København sig retten til at aflyse dele eller hele dagsaktiviteter. I tilfælde af, at vi ikke kan afvikle dele af camp/træning pga. vejret, ydes der ingen refundering. Ordren refunderes kun ved forudgående aflysning af camp/træning. Skulle der forekomme aflysning vil F.C. København give besked via mail. Ordren refunderes til kontoen brugt ved køb af camp/træning.

8.10 REFUNDERING
Der ydes ingen refundering ved sygdom eller skade forud eller under camp/træning. Vi henviser her til eget forsikringsselskab. Ordren refunderes kun ved forudgående aflysning af camp/træning jf. pkt. 8.9.

ANDEN PRAKTISK INFO

KONTAKTPERSON
Under camp/afvikling er det vigtigt at vi kan komme i kontakt med en forældre/voksen hvis der skulle opstå sygdom, uheld eller andet der medfører at barnet ikke kan/vil fortsætte træningen. Kontakter vi forældre/voksen forventer vi at barnet straks bliver hentet. 

Sørg derfor for at tjekke at kontaktoplysningerne (navn, e-mail og telefonnummer) ved køb er korrekte. Skulle disse ændre sig fra købsdatoen frem til afviklingsdatoen, er det vigtigt I informerer os inden. Dette kan gøres via traenmed@fck.dk. 

DELTAGERPAKKE: TØJ OG STØRRELSER
Ved køb af camp/træning gælder handelsbetingelsernes pkt. 8.4. om deltagerpakken. 

Vi henviser til vores tøjleverandør, adidas, for nærmere info om deres størrelser.

Er du i tvivl, anbefaler vi, at bestille en størrelse større. Så er der plads til at vokse efter bestillingen.

STØRRELSER (ADIDAS)

Strømper

  • 31-33
  • 34-36
  • 37-39
  • 40-42
  • 43-45

Tøj (T-shirt og shorts) - Børn

  • str. 128/ YXS
  • str. 140/ YS
  • str. 152/ YM
  • str. 164/ YL

Tøj (T-shirt og shorts) - Voksne

  • Small
  • Medium
  • Large

DELTAGERPAKKE: AFHENTNING VED MANGLENDE DELTAGELSE
Hvis dit barn skulle være forhindret i at deltage på camp/træning, kan deltagerpakken hentes på afviklingsstedet sålænge aktiviteten er i gang. Har du ikke mulighed for at afhente den der, bedes du kontakte traenmed@fck.dk, og aftale nærmere. 

GRUPPEINDDELING: KOM PÅ HOLD MED VENNERNE
Ved køb af camp/træning gælder handelsbetingelsernes pkt. 8.5. omkring gruppeindeling.

Her har du bla. mulighed for at ønske at komme på hold med vennerne.  

Glemte du at tilføje dette ved bestillingen, kan du sende en mail til traenmed@fck.dk og oplyse transaktions-ID samt vennernes fulde navne. Du finder dit transaktions-ID i din ordrebekræftelse, eller på din profil på billet.fck.dk. Vi kan dog ikke garantere at dine ønsker kan opfyldes.

GRUPPEINDDELING: ÆNDRING AF GRUPPER
Ved køb af camp/træning gælder handelsbetingelsernes pkt. 8.5. omkring gruppeindeling.

Her forbeholder F.C. København sig til at foretage gruppeinddelingen og eventuelle ændringer. 

Det er dog vores hensigt, at alle gruppeændringer sker inden start på dag to. Forældre er velkomne til at rette henvendelse til vores ansvarlige på stedet eller traenmed@fck.dk med forespørgsel på ændring.

MIT BARN SKAL GÅ TIDLIGT
Hvis dit barn skal gå fra camp/træning tidligere end de anførte tider, skal der så vidt muligt gives besked til FCK ansvarlige om morgenen, samt når barnet hentes eller skal gå. Specielt hvis det er sidste dag for barnet, er det vigtigt, da vi gerne vil tage ordentligt afsked med barnet. Ingen deltagere må under afviklingen uden forudgående aftale mellem FCK og forældrene forlade afviklingsstedet.

GLEMTE OG MISTEDE TING 
Foregår afviklingen over flere dage, vil der hver dag under morgensamlingen blive gennemgået glemte sager, der er blevet fundet. Efter afviklingen lægges alle glemte sager i afviklingsstedets glemmekasse. Kig derfor forbi, eller kontakt værtsklubben for at høre, om de har fundet de glemte ting.

GÆSTEZONE OG SKILTNING
Forældre og gæster bedes rette sig efter skiltning (både FCK’s og lokalitetens) samt henvisninger fra trænere og ledere. Under afviklingen kan gæster opholde sig i anviste zoner, hvorfra man er velkommen til at overvære aktiviteterne. Der er ikke adgang til de faciliteter, som bruges til aktiviteter med børnene – banen, undervisningslokale, spisesal o.lign. Dette er for at sikre deltagerne ro til at spille fodbold samt have samvær med nye og gamle venner.

TRÆNERE
Alle trænere er ansat af F.C. København og arbejder ud fra vores principper for fodboldtræning for børn og unge.

SUNDE KOSTVANER
Gode kostvaner giver bedre energi, gør det nemmere at koncentrere sig samt giver bedre oplevelser og udvikling på banen. Det har betydning for både egen og andre deltageres oplevelse. Vi anbefaler derfor, at deltagerne er udhvilede og har fået en nærende morgenmad, når de møder om morgenen.

FORPLEJNING På nogle camp/træninger serveres frokost og frugt (i samarbejde med værtsklubbens forpagter) og på andre kan der tilkøbes frokost hos værtsklubbens forpagter. Der vil også altid være mulighed for at medbringe egen madpakke. Det vil altid være oplyst i infoen på fck.dk for den enkelte camp/træning om hvorvidt der er forplejning.

FORVENTNINGER TIL DELTAGERNE

VI FORVENTER AT DELTAGEREN…

  • deltager for at have det sjovt og gøre det sjovt for alle,
  • er motiveret for at lære,
  • deltager aktivt i at skabe et godt læringsmiljø for alle deltagere,
  • koncentrerer dig i den tid træningen varer og ikke forstyrrer træningen,
  • er påklædt i tøj, der matcher vejret – medbring gerne skiftetøj, hvis vejret skifter i løbet af dagen,
  • medbringer drikkedunk til træning (hvis ikke den er i deltagerpakken),
  • behandler materialerne og lokaliteterne godt og efter anvisninger,
  • opfører sig ordentligt over for de andre deltagere, og
  • lytter til og følger trænernes og lederens anvisninger.


ET GODT MILJØ FOR BØRNENE
Vi forventer, at alle taler og opfører sig ordentligt og respektfuldt over for hinanden, og at alle er med til at skabe et miljø, der er rart at være sammen i samt deltager aktivt og konstruktiv i træningen.

Vi tolererer ikke mobning. Hvis vi oplever - eller bliver gjort opmærksomme på - mobning, tager vi en samtale med barnet, der er udsat for mobningen henholdsvis barnet/børnene, der har mobbet. Sker mobningen igen efter samtalen, kontakter vi forældrene.

KONTAKT OS
Har du spørgsmål, som ikke er besvaret i ovenstående, er du velkommen til at kontakte os på traenmed@fck.dk. Vi besvarer din henvendelse hurtigst muligt.

BOOK PLADS NU

https://billet.fck.dk
  • Carlsberg Logo
  • adidas
  • 3

Bliv en del af nordens største sportsbrand

Partner.FCK.DK

Footer-menu

  • Holdet
    • Spillere
    • Fodboldafdelingen
    • Talentafdelingen
  • Kampe
    • Kommende kampe
    • Kamparkiv
    • 3F Superligatabel
  • Billetter
    • Køb billetter her
    • Billetinfo
    • Abonnement
    • Sæsonkort
  • Om FCK
    • Nyheder
    • Partner
    • Presse
    • Kontakt
  • Links
    • Parken.dk
    • Parkenstadion.dk
    • B1903
    • KB
  • © F.C. København
  • Cookies
  • Privatlivspolitik
http://www.b1903.dk/KB logo
ECA