Jonas Wind

Wind før topkampen: Det bliver tæt og intenst

Søndag kl. 18 er der topkamp i Telia Parken, når Superligaens to ubestridte tophold, FCK og FC Midtjylland, tørner sammen. Et opgør, som Jonas Wind har store forventninger til.

”Det bliver en lige og intens kamp. Det er det altid, når vi møder FC Midtjylland. Det bliver en fysisk hård kamp, for de kommer altid med masser af fysik i duellerne og på dødbolde, som vi skal være klar til at give igen på. Det er et godt hold, og det bliver helt sikkert også en god og intens kamp. Den er vigtig for begge hold,” siger Jonas Wind, der fik sit comeback mod FCM i pokalturneringen for nylig.

>> Find din plads til topkampen 

”Det var en blandet følelse, for det var jo personligt dejligt at være tilbage, men kampen endte ikke, som vi håbede, da de scorede tidligt på en dødbold og så på en omstilling i en ellers god periode for os. Vi ved, at vi skal ud og spille vores spil og skabe en kamp på vores præmisser. Det handler om at spille hurtigt uden om dem, så tror jeg helt sikkert på, at det går vores vej den her gang,” siger Jonas Wind, der sammen med holdet har haft en pause ovenpå et barskt kampprogram.

”Vi har været inde i en rigtig god periode, selvom vi har haft en del hårde kampe. Nu har vi haft en landsholdspause, hvor vi har kunne lade batterierne lidt op, så vi kommer endnu mere friske og stærke tilbage. Det giver mig en god tro på, at vi kommer til at vinde den kamp,” siger Jonas Wind.

Der er udsolgt til Sektion 12 til kampen, men du kan stadig finde gode pladser til braget.

>> Find din plads til topbraget