Jan Christensen, Getty Images
Vores venstre backs gennem tiderne
23/04 2015 16:16
Ludwig Augustinsson har på kort tid sparket sig ind i alles bevidsthed med en række stærke præstationer på venstre back, og han er allerede en af de spillere, der har lavet flest assists i hele Alka Superliga-sæsonen!
Inspireret af de oplagte sammenligninger med Pierre Bengtsson og Oscar Wendt, ser historietimen denne uge på alle vores venstre backs gennem tiderne. En gennemgang, hvor man skal huske, at vi de første mange år spillede 3-5-2 med wingbacks og først omkring 2000, hvor Roy Hodgson tog over, blev formationen til den nuværende 4-4-2.
Ulle og CV
Det første navn man støder på er allerede optaget i FCK Legends, og det er selvfølgelig Iørn ”Ulle” Uldbjerg, der var venstre wingback lige fra klubbens fødsel. Forinden havde han også huseret på denne plads i B1903-tiden, og han var førstevalg på positionen indtil 1997.
I starten af efteråret 1994 blev han dog skadet, og det gav plads til en anden klassisk wingback, der var kommet til Byens Hold året før, dog uden at få meget spilletid den første sæson: Carsten V. Jensen, der tidligere havde optrådt i Næstved og B 1903, og senest havde været med til at vinde mesterskaber med Brøndby.
Da Ulle var klar igen, blev der som regel plads til dem begge på holdet, da CV også kunne benyttes i højre side. I efteråret 1996 var de dog begge skadede, og så spillede Jesper Sørensen – der senest var træner i Silkeborg – venstre wingback i den periode.
I efteråret 97 begyndte det at lakke mod enden for Iørn Uldbjerg, og han fik kun en enkelt kamp fra start i en pokalkamp i Glostrup, og eftersom CV blev brugt i tre-mands-forsvaret, var det Henrik "Store" Larsen, der spillede wingback den sæson. Foråret 98 blev Ulles sidste i klubben uden at han kom i aktion, og trøje nr. 8 blev herefter overladt til Piotr Haren. CV sluttede i klubben med udgangen af 1998 og spillede sin sidste kamp den 1. oktober mod Levski Sofia.
Niclas og PC
I mellemtiden havde en anden FCK-legende, Niclas Jensen, taget over som venstre back. Den tidligere Lyngby-spiller var kommet til klubben i starten af 1998 efter et par år uden den store succes i PSV Eindhoven, og han debuterede den 17. april nede i Herfølge. Rygnummer 18 beholdt han ikke, for i efteråret 1999 overtog han nr. 7, der var ledigt efter Bjarne Goldbæk. Men venstre back-pladsen var ubestridt hans, lige indtil han blev solgt til Manchester City ved udgangen af 2001. Hans markedsværdi var jo ikke blevet mindre af det berømte frisparksmål i Amsterdam, der sendte Ajax ud af UEFA Cup'en - en sejr, Niclas havde forudset på FCK.DK...
Afløseren havde været i truppen et par år, for allerede i vinteren 1999-2000 ankom Peter Christiansen fra Vejle. Han fik dog ikke voldsomt meget spilletid, bl.a. på grund af en maveoperation, men ud over at afløse lidt for Niclas, blev han af og til også brugt som venstre midt i efteråret 2001. Men da Niclas blev solgt, var PC med nr. 15 klar til at overtage hans plads i foråret 2002.
Rooba og Saarinen
I efteråret 2002 dukkede det næste venstre back-navn op og tog kampen op med PC, som løb ind i en ny skade – det var Urmas Rooba, der kom fra FC Midtjylland og fik trøje nr. 3 efter en anden FCK-legende, Diego Tur. Skader kostede også PC en tur med ligalandsholdet, men desto større var glæden, da han blev udtaget til at træne med A-landsholdet i marts 2003, og han var den foretrukne venstre back gennem forårssæsonen.
En ny skade betød dog, at Rooba tog pladsen i efteråret 2003, men han løb også ind i skader og var ude næsten hele 2004. Da PC fortsat døjede med skader i ny og næ, brugte vi derfor Lars Jacobsen en del på venstre back, mens Ole Tobiasen i stedet spillede højre.
På grund af skadesituationen blev truppen i efteråret 2004 suppleret med en tredje venstre back – finske Janne Saarinen med rygnummer 5, der efter en fortid i bl.a. Rosenborg og IFK Göteborg havde spillet Bundesliga-bold for 1860 München. Men han havde svært ved at bide sig fast og løb også ind i lyskeproblemer i efterår, hvor klubben generelt var en del præget af det fatale 0-5-nederlag til Gorica…
I stedet blev Lars igen brugt i venstre side nogle gange, indtil PC var klar til at kunne spille, og siden fik Urmas også comeback, og Saarinen fik kampe igen – og da Martin Bergvold tilmed også spillede pladsen, er det den halvsæson, hvor vi har brugt flest spillere på venstre back.
Bergdølmo
I foråret 2005 var PC igen førstevalg og spillede stort set alle kampe, men stoppede efter sæsonen, da han og klubben accepterede et tilbud om at skifte til Helsingborg. I stedet kom en nordmand ind i billedet et halvt år før Ståle gjorde sin entré og også hentede Brede Hangeland – det var den rutinerede André Bergdølmo, som kom på en fri transfer efter en del sæsoner i Ajax og Dortmund.
Han var klart førstevalg, og mens Urmas Rooba stadig var skadet, blev det til enkelte kampe til Janne Saarinen, inden han stoppede i klubben ved udgangen af 2005 og rejste hjem til Finland. Til gengæld kom Rooba tilbage og fik en del kampe i foråret 2006, primært i Royal League men også et par Superliga-kampe, men pladsen tilhørte stadig Bergdølmo, og Rooba skiftede til Vejle i sommerpausen.
Men da løverne indledte den nye sæson i Horsens, stod der pludselig Oscar Wendt på holdkortet ud for nummer 17.
Oscar og Niclas
En Göteborg-knægt på 20 år med langt, lyst hår og pandebånd med en hel del erfaring fra Allsvenskan. Bergdølmo var dog stadig førstevalg, da vi sensationelt spillede os i CL-gruppespillet, men nordmanden blev skadet i den anden CL-kamp i Glasgow. Derfor hvilede ansvaret på unge Oscars skuldre, men han løftede det med bravour og understregede, at her var en mand til fremtidens FCK-hold - og til det svenske landshold.
André kom aldrig tilbage det efterår, og i marts 2007 – hvor han så småt var begyndt at træne med igen - skiftede han til Strømsgodset.
På det tidspunkt var Niclas hentet hjem fra en 5-årig rundtur i City, Dortmund og Fulham, og så var der ellers benhård konkurrence mellem den erfarne mester og den svenske opkomling, der allerede havde smagt på varerne på den allerøverste hylde for international klubfodbold.
Niclas var førstevalg i foråret 2007, men Oscar fik også sine kampe, dog primært i Royal League og pokalen, men i sæsonen 2007-08 skiftes de lidt hyppigere. I slutningen af foråret 2008 var Niclas skadet, så Oscar havde pladsen for sig selv, og i sæsonen 2008-09 beholdt han pladsen med Niclas som erfaren back-up.
Niclas’ sidste start blev den triste pokalkamp i Haderslev, hvor vi tabte 0-5, og den der skriver linjer mindes stadig hans kommentar efter kampen, da jeg spurgte ham: ”Niclas, var det din værste FCK-oplevelse gennem tiderne?”, hvortil han med sit karakteristiske skæve smil svarede: ”Ha-ha, nu er vi jo nogen, der har været med i mange år, såååå…”
Nej, selvironien fejlede heldigvis ikke noget, og heldigvis fik Niclas en sidste afsked med klubben, da han blev indskiftet i sidste minut af vores 2-0-sejr i PARKEN over rumænske Cluj.
Oviedo
Samtidig med at endnu en legende takkede af, kom en ny ung venstre back til klubben om vinteren: costaricanske Bryan Oviedo, der året før havde vakt stor opsigt under U20-VM i Egypten. Han trak i løvernes nummer 19, og i de første træningskampe i Copa del Sol i Marbella gav han mange prøver på sin fine teknik, men afslørede også store mangler i det taktiske og placeringsmæssige på banen. Det blev heller ikke nemmere af, at der var visse sprogvanskeligheder i starten, men talentet var uomtvisteligt.
Der var dog nok en grund, at Ståle & co. endnu ikke turde bruge ham i officielle kampe, så han måtte vente med sin debut til tre indhop i de sidste tre kampe i foråret. I efteråret 2010 fik han et par pokalkampe, mens Oscar spillede alle andre kampe – endda i samtlige 90 minutter, bortset fra nede i Barcelona, hvor han blev taget ud et minut før tid.
Pierre
I vinterpausen blev Bryan i stedet sendt på lån i Nordsjælland, hvorfra vi i stedet hentede Pierre Bengtsson til trøje nr. 3, og så fik Oscar anderledes hård konkurrence fra landsmanden, der også havde en fortid i IFK Göteborg.
Pierre fik hurtigt debut, da han blev skiftet ind allerede i den første 1/8-finale mod Chelsea, og i returopgøret startede han inde, mens Oscar vikarierede for en karantæneramt Pospech på højre back. Oscar var dog stadig klart førstevalg gennem foråret, hvor Pierre kun fik et par kampe mere, men efter Oscar blev solgt til Gladbach, var pladsen Pierres fra efteråret 2011.
Samtidig var en mere skolet og disciplineret Bryan Oviedo kommet tilbage fra Nordsjælland, og fra slutningen af oktober fortrængte han Pierre fra pladsen. Han beholdt den i foråret 2012, hvor hans præstationer også bare blev bedre og bedre, og det blev bl.a. honoreret i pokalfinalen, hvor han blev årets pokalfighter – det samme som CV i øvrigt gjorde i 1995.
I efteråret 2012 fortsatte Oviedo sin spillemæssige fremgang på venstre back, og hans sidste optræden blev CL-kvalifikationen i Lille, hvor vi var ganske tæt på at slå os igennem til gruppespillet. Oviedo blev herefter solgt til Everton, og så var pladsen igen Pierres. Michael Jakobsen var hans nærmeste back-up, men fik ikke mange kampe på den position.
Pierre spillede stort set hver eneste gang, men hvis han en sjælden gang var forhindret, blev Lars Jacobsen og senere Tom Høgli rykket over på venstre back. Delaney har også prøvet pladsen, og Amankwaa og Margreitter fik også muligheden som venstre back i pokalen!
Ludwig-æraen kan begynde...
Men Pierre ejede pladsen indtil hans kontrakt udløb ved udgangen af 2014, og han skiftede til Mainz – og så er vi fremme, hvor vi indledte historien med Ludwig Augustinssons overbevisende entré på Byens Hold.
Inspireret af de oplagte sammenligninger med Pierre Bengtsson og Oscar Wendt, ser historietimen denne uge på alle vores venstre backs gennem tiderne. En gennemgang, hvor man skal huske, at vi de første mange år spillede 3-5-2 med wingbacks og først omkring 2000, hvor Roy Hodgson tog over, blev formationen til den nuværende 4-4-2.
Ulle og CV
Det første navn man støder på er allerede optaget i FCK Legends, og det er selvfølgelig Iørn ”Ulle” Uldbjerg, der var venstre wingback lige fra klubbens fødsel. Forinden havde han også huseret på denne plads i B1903-tiden, og han var førstevalg på positionen indtil 1997.
I starten af efteråret 1994 blev han dog skadet, og det gav plads til en anden klassisk wingback, der var kommet til Byens Hold året før, dog uden at få meget spilletid den første sæson: Carsten V. Jensen, der tidligere havde optrådt i Næstved og B 1903, og senest havde været med til at vinde mesterskaber med Brøndby.
Da Ulle var klar igen, blev der som regel plads til dem begge på holdet, da CV også kunne benyttes i højre side. I efteråret 1996 var de dog begge skadede, og så spillede Jesper Sørensen – der senest var træner i Silkeborg – venstre wingback i den periode.
I efteråret 97 begyndte det at lakke mod enden for Iørn Uldbjerg, og han fik kun en enkelt kamp fra start i en pokalkamp i Glostrup, og eftersom CV blev brugt i tre-mands-forsvaret, var det Henrik "Store" Larsen, der spillede wingback den sæson. Foråret 98 blev Ulles sidste i klubben uden at han kom i aktion, og trøje nr. 8 blev herefter overladt til Piotr Haren. CV sluttede i klubben med udgangen af 1998 og spillede sin sidste kamp den 1. oktober mod Levski Sofia.
Niclas og PC
I mellemtiden havde en anden FCK-legende, Niclas Jensen, taget over som venstre back. Den tidligere Lyngby-spiller var kommet til klubben i starten af 1998 efter et par år uden den store succes i PSV Eindhoven, og han debuterede den 17. april nede i Herfølge. Rygnummer 18 beholdt han ikke, for i efteråret 1999 overtog han nr. 7, der var ledigt efter Bjarne Goldbæk. Men venstre back-pladsen var ubestridt hans, lige indtil han blev solgt til Manchester City ved udgangen af 2001. Hans markedsværdi var jo ikke blevet mindre af det berømte frisparksmål i Amsterdam, der sendte Ajax ud af UEFA Cup'en - en sejr, Niclas havde forudset på FCK.DK...
Afløseren havde været i truppen et par år, for allerede i vinteren 1999-2000 ankom Peter Christiansen fra Vejle. Han fik dog ikke voldsomt meget spilletid, bl.a. på grund af en maveoperation, men ud over at afløse lidt for Niclas, blev han af og til også brugt som venstre midt i efteråret 2001. Men da Niclas blev solgt, var PC med nr. 15 klar til at overtage hans plads i foråret 2002.
Rooba og Saarinen
I efteråret 2002 dukkede det næste venstre back-navn op og tog kampen op med PC, som løb ind i en ny skade – det var Urmas Rooba, der kom fra FC Midtjylland og fik trøje nr. 3 efter en anden FCK-legende, Diego Tur. Skader kostede også PC en tur med ligalandsholdet, men desto større var glæden, da han blev udtaget til at træne med A-landsholdet i marts 2003, og han var den foretrukne venstre back gennem forårssæsonen.
En ny skade betød dog, at Rooba tog pladsen i efteråret 2003, men han løb også ind i skader og var ude næsten hele 2004. Da PC fortsat døjede med skader i ny og næ, brugte vi derfor Lars Jacobsen en del på venstre back, mens Ole Tobiasen i stedet spillede højre.
På grund af skadesituationen blev truppen i efteråret 2004 suppleret med en tredje venstre back – finske Janne Saarinen med rygnummer 5, der efter en fortid i bl.a. Rosenborg og IFK Göteborg havde spillet Bundesliga-bold for 1860 München. Men han havde svært ved at bide sig fast og løb også ind i lyskeproblemer i efterår, hvor klubben generelt var en del præget af det fatale 0-5-nederlag til Gorica…
I stedet blev Lars igen brugt i venstre side nogle gange, indtil PC var klar til at kunne spille, og siden fik Urmas også comeback, og Saarinen fik kampe igen – og da Martin Bergvold tilmed også spillede pladsen, er det den halvsæson, hvor vi har brugt flest spillere på venstre back.
Bergdølmo
I foråret 2005 var PC igen førstevalg og spillede stort set alle kampe, men stoppede efter sæsonen, da han og klubben accepterede et tilbud om at skifte til Helsingborg. I stedet kom en nordmand ind i billedet et halvt år før Ståle gjorde sin entré og også hentede Brede Hangeland – det var den rutinerede André Bergdølmo, som kom på en fri transfer efter en del sæsoner i Ajax og Dortmund.
Han var klart førstevalg, og mens Urmas Rooba stadig var skadet, blev det til enkelte kampe til Janne Saarinen, inden han stoppede i klubben ved udgangen af 2005 og rejste hjem til Finland. Til gengæld kom Rooba tilbage og fik en del kampe i foråret 2006, primært i Royal League men også et par Superliga-kampe, men pladsen tilhørte stadig Bergdølmo, og Rooba skiftede til Vejle i sommerpausen.
Men da løverne indledte den nye sæson i Horsens, stod der pludselig Oscar Wendt på holdkortet ud for nummer 17.
Oscar og Niclas
En Göteborg-knægt på 20 år med langt, lyst hår og pandebånd med en hel del erfaring fra Allsvenskan. Bergdølmo var dog stadig førstevalg, da vi sensationelt spillede os i CL-gruppespillet, men nordmanden blev skadet i den anden CL-kamp i Glasgow. Derfor hvilede ansvaret på unge Oscars skuldre, men han løftede det med bravour og understregede, at her var en mand til fremtidens FCK-hold - og til det svenske landshold.
André kom aldrig tilbage det efterår, og i marts 2007 – hvor han så småt var begyndt at træne med igen - skiftede han til Strømsgodset.
På det tidspunkt var Niclas hentet hjem fra en 5-årig rundtur i City, Dortmund og Fulham, og så var der ellers benhård konkurrence mellem den erfarne mester og den svenske opkomling, der allerede havde smagt på varerne på den allerøverste hylde for international klubfodbold.
Niclas var førstevalg i foråret 2007, men Oscar fik også sine kampe, dog primært i Royal League og pokalen, men i sæsonen 2007-08 skiftes de lidt hyppigere. I slutningen af foråret 2008 var Niclas skadet, så Oscar havde pladsen for sig selv, og i sæsonen 2008-09 beholdt han pladsen med Niclas som erfaren back-up.
Niclas’ sidste start blev den triste pokalkamp i Haderslev, hvor vi tabte 0-5, og den der skriver linjer mindes stadig hans kommentar efter kampen, da jeg spurgte ham: ”Niclas, var det din værste FCK-oplevelse gennem tiderne?”, hvortil han med sit karakteristiske skæve smil svarede: ”Ha-ha, nu er vi jo nogen, der har været med i mange år, såååå…”
Nej, selvironien fejlede heldigvis ikke noget, og heldigvis fik Niclas en sidste afsked med klubben, da han blev indskiftet i sidste minut af vores 2-0-sejr i PARKEN over rumænske Cluj.
Oviedo
Samtidig med at endnu en legende takkede af, kom en ny ung venstre back til klubben om vinteren: costaricanske Bryan Oviedo, der året før havde vakt stor opsigt under U20-VM i Egypten. Han trak i løvernes nummer 19, og i de første træningskampe i Copa del Sol i Marbella gav han mange prøver på sin fine teknik, men afslørede også store mangler i det taktiske og placeringsmæssige på banen. Det blev heller ikke nemmere af, at der var visse sprogvanskeligheder i starten, men talentet var uomtvisteligt.
Der var dog nok en grund, at Ståle & co. endnu ikke turde bruge ham i officielle kampe, så han måtte vente med sin debut til tre indhop i de sidste tre kampe i foråret. I efteråret 2010 fik han et par pokalkampe, mens Oscar spillede alle andre kampe – endda i samtlige 90 minutter, bortset fra nede i Barcelona, hvor han blev taget ud et minut før tid.
Pierre
I vinterpausen blev Bryan i stedet sendt på lån i Nordsjælland, hvorfra vi i stedet hentede Pierre Bengtsson til trøje nr. 3, og så fik Oscar anderledes hård konkurrence fra landsmanden, der også havde en fortid i IFK Göteborg.
Pierre fik hurtigt debut, da han blev skiftet ind allerede i den første 1/8-finale mod Chelsea, og i returopgøret startede han inde, mens Oscar vikarierede for en karantæneramt Pospech på højre back. Oscar var dog stadig klart førstevalg gennem foråret, hvor Pierre kun fik et par kampe mere, men efter Oscar blev solgt til Gladbach, var pladsen Pierres fra efteråret 2011.
Samtidig var en mere skolet og disciplineret Bryan Oviedo kommet tilbage fra Nordsjælland, og fra slutningen af oktober fortrængte han Pierre fra pladsen. Han beholdt den i foråret 2012, hvor hans præstationer også bare blev bedre og bedre, og det blev bl.a. honoreret i pokalfinalen, hvor han blev årets pokalfighter – det samme som CV i øvrigt gjorde i 1995.
I efteråret 2012 fortsatte Oviedo sin spillemæssige fremgang på venstre back, og hans sidste optræden blev CL-kvalifikationen i Lille, hvor vi var ganske tæt på at slå os igennem til gruppespillet. Oviedo blev herefter solgt til Everton, og så var pladsen igen Pierres. Michael Jakobsen var hans nærmeste back-up, men fik ikke mange kampe på den position.
Pierre spillede stort set hver eneste gang, men hvis han en sjælden gang var forhindret, blev Lars Jacobsen og senere Tom Høgli rykket over på venstre back. Delaney har også prøvet pladsen, og Amankwaa og Margreitter fik også muligheden som venstre back i pokalen!
Ludwig-æraen kan begynde...
Men Pierre ejede pladsen indtil hans kontrakt udløb ved udgangen af 2014, og han skiftede til Mainz – og så er vi fremme, hvor vi indledte historien med Ludwig Augustinssons overbevisende entré på Byens Hold.
Oversigten viser vores primære venstre backs gennem tiderne og med deres samlede antal kampe for klubben
Iørn Uldbjerg i et "screenshot" fra FCK.TV fra guldkampen 13. juni 1993, hvor han netop har udlignet til 1-1
Også et FCK TV-screenshot fra Carsten V. Jensens målrus, da han scorede tre gange i 6-2-sejren over Aarhus Fremad den 27. maj 1998
Peter Christiansen i infight med Michael Svendsen, der har vovet at udvise PC mod OB den 21. april 2003. Bora Zivkovic ser heller ikke specielt tilfreds ud...
Foto: Lars Rønbøg, Getty Images
Urmas Rooba
Foto: Lars Rønbøg, Getty Images
Janne Saarinen prøver at komme forbi Viborg-keeperen John Alvbåge
Foto: Lars Rønbøg, Getty Images
André Bergdølmo
Foto: Lars Rønbøg, Getty Images
Oscar Wendt i en Liga Cup-finalen mod Viborg den 16. juli 2006
Foto: Lars Rønbøg, Getty Images
Pierre Bengtssoni kamp med Didier Drogba i debuten mod Chelsea den 2. februar 2011
Foto: Lars Rønbøg, Getty Images
