Ugen der gik (46/2019)

BENDTNERS BOGSIGNERING
Cirka 400 fans trodsede lørdagsregnen og mødte op til Fanshoppens bogsignering med Nicklas Bendtner og forfatter Rune Skyum-Nielsen, der har skrevet bogen "Begge sider".

Der var trængsel i FCK Experience-lokalet, men Bendtner tog sig god tid og signerede også trøjer og stillede op til selfies med fans i alle aldre.

Flere medier var også til stede, men Nicklas har hele tiden sagt, at han ikke ønsker at udtale sig om bogen, hvilket klubben selvfølgelig også respekterer.

Nicklas Bendtner og Rune Skyum-Nielsen signerer bøger

 

LANDSHOLDS-LÅNESPILLER
I sidste uges reserveligakamp mod FC Nordsjælland manglede vi midterforsvarere på grund af skader og landsholdsopgaver, og derfor lånte vi Pablo Arboine i HB Køge og Marcus Hørbye i AB.

Pablo Arboine er anfører på Costa Ricas OL-landshold og rejser her i december til landsholdssamling, og efter planen vender han herefter tilbage til Sarpsborg 08, der skrev kontrakt med ham inden 2019-sæsonen. Han fik dog ikke meget spilletid i Norge, og derfor udlejede de ham til HB Køge i august, hvor han kun har fået spilletid i en pokalkamp.

Pablo Arboine


Både han og Hørbye fik fuld spilletid i vores 2-1-sejr, som var vores tredje i dette efterår:

  • Lyngby-FCK 3-2 (Mohamed Daramy 2)
  • FCK-Brøndby 2-0 (Viktor Fischer, Mohamed Daramy)
  • FCK-Lyngby 1-1 (Mohamed Daramy)
  • Brøndby-FCK 1-4 (Nicklas Bendtner 2, Andreas Bjelland, Pep Biel)
  • FCK-FC Nordsjælland 2-1 (Muamer Brajanac, Gabriel Johansen)

Vores udekamp mod FC Nordsjælland er aflyst.
 

RESERVELIGA-KAMPSTATISTIK
Efterårets gruppespil er afsluttet, så vi kan gøre status over hvem, der har været på banen i de fem kampe:

Målmænd
Frederik Ibsen 3, Kalle Johnsson 1, Mohammad Hassen (U19) 1

Forsvar
Guillermo Varela 4, Andreas Bjelland 4, Sotirios Papagiannopoulos 3, Sebastian Fischer (U19) 3, Bryan Oviedo 2, Ludvig Henriksen (U19) 2, Otto Dupont (U19) 2, Valdemar Lund (U17) 2, Victor Kristiansen (U19) 2, Pablo Arboine (HB Køge) 1, Marcus Hørbye (AB) 1

Midtbane
Pep Biel 5, Gabriel Johansen (U19) 4, Jens Stage 3, Nicolaj Thomsen 3, Rasmus Falk 3, Jonathan Canto (U19) 3, William Maretti (U19) 3, Viktor Fischer 2, Tobias Pedersen (U19) 2, Robert Mudrazija 1, Kristall Ingasson (U19) 1

Angreb
Mohamed Daramy 5, Nicklas Bendtner 4, Michael Santos 3, Muamer Brajanac (U19) 3, Andreas Kirkeby (U19) 1, Hákon Arnar Haraldsson (U17) 1
 

Mohamed Daramy



TALENTAFDELINGEN
Hverken U19 eller U17 var i kamp i ugen der gik, men en række spillere var i aktion for ungdomslandsholdene:

U19-EM-kval.
U19-landsholdet spiller EM-kvalifikationsgruppe i Køge, men med nederlag til Finland kan det - inden tirsdagens møde med de franske favoritter - blive svært at slutte blandt de to bedste, der går videre.

Onsdag 1-2 til Finland: Ahmed blev indskiftet midt i 2. halvleg, mens Jacob blev på bænken
Lørdag 2-0 over Færøerne: Jacob spillede hele kampen, og Ahmed fik de sidste 12 minutter

Kristall Ingason har større succes med det islandske U19-landshold, hvor han startede inde både med Belgien (0-3) og Grækenland (5-2), og han scorede desuden to af målene mod grækerne. Island møder tirsdag Albanien i deres sidste gruppekamp, og med en sejr er de videre.

Kristall Ingason


U17-landsholdet
Holdet deltog i en international turnering i England, og vi havde Valdemar Lund, Mattias Jakobsen, Rasmus Højlund og William Bøving med.

Fredag 3-1 over England: Valdemar og Mattias startede inde. William kom ind midt i 2. halvleg, og Valdemar udskiftet 10 minutter før tid.

Søndag 3-1 over Tjekkiet: Valdemar, William og Rasmus startede inde. Valdemar blev udskiftet kort før pausen, og William udlignede efter en times spil den tjekkiske 1-0-føring.