Jens Stage

Ugen der gik (45/2021)

TILLYKKE, STAGE
Mandag aften blev Jens Stage FCK-spiller nr. 39, der fik spiletid i A-landsholdstrøjen, da han blev indskiftet i Skotland ti minutter efter pausen.

Facts om FCK-landsholdsspillere

Den første: Torben Piechnik, den 26. august 1992 ude mod Letland

Den seneste inden Stage: Victor Nelsson, 11. november 2020 hjemme mod Sverige

Flest danske A-landskampe som FCK-spillere: (i parentes det samlede antal A-landskampe)

  1. William Kvist 44 (81)
  2. Lars Jacobsen 38 (81)
  3. Jesper Grønkjær 20 (80)
  4. Niclas Jensen 19 (52)
  5. Michael Gravgaard 18 (18)

Nuværende FCK-spillere med danske A-landskampe (i parentes antallet som FCK-spillere):

  • Peter Ankersen 27 (15)
  • Nicolai Boilesen 21 (6)
  • Jonas Wind 12 (12)
  • Lukas Lerager 10 (0)
  • Rasmus Falk 2 (1)
  • Jens Stage 1 (1)

Spillere, hvis eneste A-landskamp er som FCK-spiller:

  • Jens Stage (15.11.2021 mod Skotland)
  • Martin Johansen (2. juni 1993 mod Albanien)
  • Brian Kaus (30. januar 1993 mod USA)
  • Lars Højer (30. januar 1993 mod USA)

 

U17 TOG FEMTE SEJR I TRÆK
Fredag eftermiddag tog U17 imod Silkeborg og sejrede sikkert med 4-1 efter 4-0 ved pausen.

Noah Donovan Sahsah scorede to gange, Oscar Winther Højlund og Emil Thor en enkelt gang, og Silkeborg kom først på tavlen syv minutter før tid.


Holdet ligger lige nu nr. 2 i tabellen og er kun ét point efter Brøndby, som har spillet to kampe mere.

>> Se U17-stillingen her

Allerede onsdag aften skal drengene i kamp igen, når turen går til Vejle, hvor der er kickoff kl. 16.00.

U15
U15 tabte i lørdags 2-3 hjemme til Silkeborg (mål af Jonathan Moalem og Roberto Risnæs) og skal også til Vejle i morgen, onsdag, hvor de spiller kl. 18.00.

U19
U19 var ikke i kamp i weekenden, men skal til Vejle på fredag, hvor de spiller kl. 18.00.

B1903 og KB
B1903 og KB er gået på vinterferie, og Oldboys har også spillet færdigt for i år.