
Ugen der gik (42/2025)
U19
U19 spillede uafgjort på udebane for fjerde ligakamp i træk, men tabte denne gang straffesparks-konkurrencen om et ekstra point, hvor de ellers vandt de tre første.
I lørdagens udekamp i Farum kom holdet bagud 0-2 efter pausen, men fik 2-2 på mål af Liam West og indskiftede Alexander Odefalk, som dermed kom på tavlen for første gang som FCK-spiller.
Oscar Buur vogtede målet denne gang, mens Dominik Sarapata - som har spillet fast på U19 den seneste måneds tid - var med A-holdet.

Matchfacts
Lørdag den 18. oktober 2025, kl. 13.30
FC NORDSJÆLLAND U19-FCK U19 2-2 (0-0) (4-2 i str.konk.)
52.: 1-0 William Sulejmani Faber
67.: 2-0 Villum Dalsgaard
71.: 2-1 Liam West
85.: 2-2 Alexander Odefalk
Oscar Buur - William Nørløv, Aske Bang, Graham Ankamafio, Kyung-Hyun Lee (60.: Sebastian Christensen) - Liam West, Marvin Nasnas (60.: Alexander Odefalk), Sean Fetterlein (46.: Frederik Petersen), Abdul Daramy (46.: Gunnar Olsen) - David Boison (66.: Oskar Fenger), Roberto Risnæs
Ikke benyttet: Alfred Nymark
U19 møder Dortmund på tirsdag kl. 16 i Youth League-kamp, der er lukket for tilskuere, og på lørdag kl. 12 kommer Randers Freja FC på besøg på KB kunst 9.

U17
U17 er - ligesom U19 - stadig ubesejrede, men måtte også nøjes med uafgjort i Farum og tabte også straffesparks-konkurrencen, efter den ordinære kamp endte 0-0.
Til gengæld vandt vores U16-hold forrige uge med 4-0 over FC Nordsjælland på mål af Rolex Kingdom (2), Shahin Pelyad og svenske Simon Voin, der endnu har sin U17-debut til gode.
U17 spiller lørdag kl. 14.15 hjemme mod Randers Freja FC.

U15
Holdet var ikke i kamp i weekenden, men spiller onsdag kl. 15 ude mod AaB - og lørdag kl. 12 hjemme mod Randers Freja FC.
U14 DRENGE
U14 var heller ikke i kamp herhjemme, men var sidste weekend på træningstur til Anderlecht og Borussia Mönchengladbach. På søndag kl. 10 gælder det igen den hjemlige liga, når holdet får besøg af Lyngby Boldklub.
U14 PIGER
Pigerne tabte forrige søndag 3-5 hjemme til BSF, og vandt tre dage senere 3-1 ude over Roskilde Pigefodbold i pokalen.
På søndag kl. 12 er der ligakamp ude mod Brøndby IF.

B1903 OG KB
Forrige weekend var det "nat og dag" for vores moderklubber bedste seniorhold i Serie 1, som nu ligger på en delt tredjeplads i rækken.
B1903 sejrede forrige lørdag hele 11-1 over FB 2 på mål af otte forskellige spillere: Malthe Mathiesen (2), William Adrian Wessel (2), Christian Fritze (2), Sebastian Jensen, Marcus Ramm-Larsen, Marc Boe Nørre Andersen, Rasmus Slundt og Søren Bech Jensen.
KB tabte derimod 0-8 hjemme til Vanløse IF 2, der også fører rækken med max-point.
I lørdags fulgte B1903 op med 3-1 ude over KFUM 2 på mål af William Søren Bech Jensen, Marco Hegelund Elver og Adrian Wessel, mens KB hev en smal- 1-0-sejr ude over B1908 2 på mål af Jamie Axkær Jones
På lørdag kl. 12 spiller 03'erne hjemme mod Fremad Valby 2, og KB får besøg af GVI 2 på søndag kl. 14.
>> Stillingen i Serie 1, pulje 2
OLDBOYS
Onsdag i forrige uge vandt Oldboys 5-0 ude over Frederikssund IK på et hattrick af Rasmus Nielsen (i løbet af syv minutter!) samt mål af Martin Vingaard og Jeppe Curth.
I mandags blev det 8-0 hjemme mod Melby-Liseleje IF på to mål af Rasmus Nielsen og Martin Vingaard samt et af Bajram Fetai, Anders Torpegaard Persson, Mathias Thrane og Daniel Norouzi.
Sidste kamp i Øst-rækken er i aften kl. 19 i Helsinge, som er uden point og allerede har meldt afbud til flere kampe...
KB's Oldboys har for længst vundet rækken og er dermed klar til DM-slutspillet mod de andre regionale rækkevindere.