Et minuts stilhed inden kick-off

Ugen der gik (4/2019)

FCK & KROATIEN
Robert Mudražija er F.C. Københavns anden kroatiske spiller gennem tiderne. Den første var Mate Sestan, der sjovt nok debuterede mod onsdagens træningsmodstander, Örebro SK, da vi mødte dem i TOTO Cup i juni 1996.

Sestan nåede 39 kampe i det halvandet år, han var i klubben, hvorefter han drog videre ud i den store verden og spillede for spanske Levante, herefter for Hammarby i Stockholm og siden i kinesisk fodbold.

Mate Sestan
Sestan i aktion mod Real Betis i en europæisk kamp i PARKEN. Foto: FCK Fanklub


 

AILTON "HJEMME" I ÖRGRYTE
I dag tirsdag blev det officielt, at vores tidligere brasilianer Ailton tørner ud for Örgryte i denne sæson. Det har ligget i luften et stykke tid, hvor han har holdt formen vedlige efter kontraktudløb i Al Dhafra i De Forenede Arabiske Emirater.

Örgryte var også hans første europæiske klub, da han i 2004 rejste fra Brasilien, og det var også her vi hentede ham i 2006. Han lavede 37 mål i 139 kampe inden han i 2010 skiftede til APOEL FC. Siden gik turen til Akhmat Grozny i den russiske liga, inden han fortsatte karrieren i først Saudi Arabien og siden i Emiraterne.

Ailton er 34 år og har skrevet en 3-årig kontrakt med ÖIS, hvor han trækker trøje nr. 7 over hovedet ligesom i København - lycka till, Ailton!

Ailton Almeida
Foto: ois.se



UGENS UDLEVERING IN THE MAKING
Som I måske har set på Insta Story, har vi bl.a. benyttet tiden under træningslejren til at optage en ny omgang "Ugens udlevering". Der forestår dog et større klippe- og redigeringsarbejde, så der går nok et par måneder, før det er klar til skærmen.

Her er nogle af konstellationerne...

Ugens udlevering in the making

 

Ugens udlevering in the making

 

Ugens udlevering in the making

 

PÅ BANEN MED OXLADE-CHAMBERLAIN
Da vi forleden kom lidt tidligt ud til træningsanlægget i Dubai, var de forrige gæster ikke helt færdige endnu. Det viste sig at være Liverpool's Alex Oxlade-Chamberlain og en håndfuld ansatte fra klubbens sundhedssektor, der var i gang med genoptræningen efter hans alvorlige skade frai foråret 2018, der bl.a. kostede ham VM-deltagelsen.


TILLYKKE, GREGUŠ
Tillykke til Ján Greguš, som i dag fylder 28 år!

I dette lille interview i hans nye klub bliver han bl.a. spurgt, om han har nogen "bad habits" - det er han ikke meget for at svare på, men det vil hans gamle holdkammerater gerne: "Hans tøjstil," lyder det kærligt og énstemmigt ;-)


FOR 20 ÅR SIDEN
Skal vi lige slutte af med et flashback til for 20 år siden? Den 28. januar 1999 mødte ca 1.000 tilskuere op på KB's anlæg for primært at se Brian Laudrups uofficielle debut i en træningskamp mod Herfølge. Sjællænderne vandt 6-0 efter 2-0 ved pausen, og vi havde følgende spillere i kamp:

1. halvleg: 1 Karim Zaza - 17 Michael Mio Nielsen, 22 Christian Lønstrup, 3 Diego Tur - 26 Thomas Rytter, 6 Carsten Hemmingsen, 10 Peter Nielsen, 15 Martin Biil Larsen - 11 Brian Laudrup - 12 Todi Jónsson, 9 David Nielsen 

2. halvleg: 20 Thomas Gill - 17 Michael Mio Nielsen, 8 Piotr Haren, 4 Morten Falch - 15 Martin Biil Larsen, 13 Henrik Larsen, 5 Lars Højer, 2 Martin Nielsen – 19 Newroz Dogan - 21 Clement Clifford, 14 Thomas Thorninger

Allerede den 30. januar fik vi dog en træningssejr, da OB blev besejret 4-1.

- - - - - - - -

Det har været den værste ugen der er gået, siden den første udgave i 2016.

André var en trofast læser af denne ugentlige spalte, men først og fremmest et fantastisk dejligt menneske, som vi er glade for at have kendt og arbejdet sammen med. Tak for alt du gav os - æret være dit minde.
 

André Rothschild