F.C. København x adidas-støvler

Ugen der gik (25/2026)

Ugen der gik indbragte både en pokaltitel til U17 samt ligasejre til U15 og U14 - dermed har F.C. København for første gang vundet alle de fire ældste ungdomsrækker foruden de to pokaltitler til U19 og U17!

Talentafdelingen er nu gået på en velfortjent sommerpause og genoptager træningen i midten af juli.

U14 PIGER
Pigerne går også på sommerferie efter sidste runde af U14 Piger Øst i weekenden, hvor det blev 4-4 mod B.93. Dermed sluttede holdet på sjettepladsen blandt de otte hold.

FC DAMSØ
Som vi fortalte sidste uge, så rykker Damsø op i C Liga næste sæson, og det havde de glædet sig til at fejre i sæsonens sidste kamp mod HIK, men den aflyste HIK desværre.

>> Stillingen i Kvindeserie Øst

Men stort tillykke med oprykningen til kvinderne, der jo har status af andethold for F.C. Københavns kvindehold i A-liga.

FC Damsø rykker op i C-liga


FC ROSENGÅRD
Rosengård tabte i torsdags 3-2 ude til topholdet Trelleborgs FF, som scorede sejrsmålet ti minutter før tid. Mattias Andersson og Ludvig Carlius scorede Rosengårds mål.

På lørdag går turen til en gammel svensk traditionsklub, Åtvidabergs FF, der p.t. ligger nummer to i Ettan Södra. Herefter er der sommerpause til den 2. august.

>> Stillingen i Ettan Södra

KB OG B1903
KB sluttede sæsonen med en 5-3-sejr ude over GVI på mål af Hussein Alaouie (3), Buster Kjems og Noah Sandfeld Melcher, mens B1903 spillede 1-1 ude mod Fremad Valby 2 efter et mål af Søren Bech Jensen.

KB sluttede nr. 3, og B1903 nr. 4, mens Vanløse IF 2 for længst havde sikret sig oprykningen til Københavnsserien.

>> Stillingen i Serie 1, pulje 2

OLDBOYS
De er gået på sommerferie og spiller først igen i midten af august.