Jonas Wind

UDE-DERBY: Opskrivning til billet er nu startet!

Søndag den 24. oktober møder vi Brøndby IF på udebane i 3F Superligaen. Efterspørgslen til dette opgør er allerede massiv, og derfor har vi besluttet, at de 2.100 billetter, som vi har fået tildelt til vores fanafsnit, fordeles via loyalitetspoint blandt vores sæsonkortholdere og abonnenter.Du kan nu skrive dig op via billet.fck.dk. Du kan kun skrive dig op til én billet.

Opskrivningsfrist på fredag kl. 10

Fristen for opskrivning er fredag den 8. oktober kl. 10:00. Billetterne fordeles til de opskrevne i forhold til antal FCK-point, og bedømt på den store interesse, forventer vi ikke, at der kommer billetter i frit salg.

I løbet af mandag eftermiddag den 11. oktober får alle opskrevne en mail med information om, hvorvidt du får adgang til at købe en billet (og hvordan den videre praktik vil være i forhold til billetten) eller et afslag, hvis du ikke kommer i betragtning.

Billetterne vil i modsætning til tidligere blive solgt direkte på billet.fck.dk. FCK AWAY-kort er naturligvis påkrævet, for adgang til udebaneafsnittet.