Truppen til Nackas Minne

Onsdag morgen drager 13 spillere og 6 ledere af sted til Globen i Stockholm hvor der spilles den traditionsrige indendørsturnering, Nackas Minne, om aftenen.

I forhold til den først udtagne trup, er Christian Lønstrup gledet ud.

AIK, Djurgården, Hammarby og HJK Helsingfors er de andre deltagende hold.

De 13 spillere der tager til Stockholm er:

Balázs Rabóczki
Thomas Villadsen
Bora Zivkovic
Christian Traoré
Peter Hansen
Ole Tobiasen
Hjalte Nørregaard
Elrio van Heerden
Álvaro Santos
Peter Møller
Jesper Bech
Mads Torry
Morten Bertholt


Turneringen er opkaldt efter en af Sveriges bedste fodboldspillere gennem tiderne Lennart "Nacka" Skoglund. Han var en stjernespiller i 50'erne, og spillede både i Hammarby og AIK. Han var også med til VM i Brasilien i 1950, hvor det svenske hold vandt bronze, og med ved VM i 1958 hvor det blev til sølvmedaljer. Var professionel i Inter, Milano fra 1950-59, og senere i Sampdoria og Palermo. Sluttede sin store karriere i Hammarby i 1967.

Turneringen i Globen er en traditionsturnering som har været spillet siden 1977. Dog har den ligget "stille" i nogle år, grundet voldsomme tilskueroptøjer AIK, Hammarbys og Djurgårdens fans imellem. Blev genoptaget sidste år, hvor Hammarby vandt, og hvor Brøndby også deltog. Som regel er der fuldt hus til turneringen, d.v.s. ca. 13.000 tilskuere.