
FCK Media
FCK Talent skriver kontrakt med Liam Norstedt
09/07 2025 16:06
FCK Talent har skrevet kontrakt med den 15-årige midterforsvarer Liam Norstedt.
Svenskeren er årgang 2010 og kommer til København fra Malmö FF og har tidligere optrådt for Oxie SK.
“Liam er en moderne, spillende forsvarsspiller med sine største styrker i fart, forudseenhed og overblik. Vi har scoutet ham igennem en årrække, og vi ser meget frem til at arbejde med ham og byde ham velkommen i København efter sommerferien," siger Christian Wilkens, der er Head of Scouting & Recruitment U14-U17.
Liam Norstedt bliver en del af FCK Talents U17-trup til den kommende sæson.