Flot 4-1-sejr over Metalist Kharkiv

Truppen mod Brønshøj

Tirsdag kl. 17 spiller F.C. København træningskamp på 10'eren mod Brønshøj, og her kan der blive mulighed for at se nyindkøbte Michael Jakobsen i aktion for første gang, hvis han kommer på banen. Glædeligt er det også, at Thomas Delaney er med i truppen og dermed også kan komme i aktion for første gang siden han var så uheldig at pådrage sig en korsbåndsskade i Lyngby den 1. april, da han kastede sig ned for at blokere et skud.

"Hvepsene" fra Brønshøj sluttede sidste år nr. 5 i den næstbedste række, der nu hedder Betsafe Ligaen, og som i år er reduceret fra 14 til 12 hold. Deres 4 første kampe i sæsonen har budt på tre uafgjorte kampe og et enkelt nederlag til cheftræner Bo Henriksens tropper.

FCK.DK twitter live fra kampen (@FCKobenhavn) og vil også opdatere lidt på vores officielle Facebook-side undervejs, og der vil senere på aftenen komme et kort referat og nogle billeder fra kampen på FCK.DK.

Fire af F.C. Københavns mange unge U19-talenter supplerer de tretten spillere fra førsteholdstruppen, der er udtaget til kampen:

Kim Christensen
Jakob Busk
Christian Gamboa
Pierre Bengtsson
Christoffer Remmer
Peter Larsson
Michael Jakobsen
Martin Bergvold
Thomas Delaney
Johan Absalonsen
Pape Paté Diouf
Søren Frederiksen
Mustafa Abdellaoue
Simon Henriksen (U19)
Sebastian Krogdal (U19)
Thomas Pedersen (U19)
Mikkel Wohlgemuth (U19)