Trøjenumre på plads

En ny sæson står for døren, og i den forbindelse er der blevet rykket lidt om på spillernes numre.

Álvaro Santos skifter nummer 18 ud med nummer 7. Álvaro har selv ønsket sig nummeret, der ikke er et typisk angribernummer, men alligevel er blevet båret af mange store angribere - heriblandt Raul fra Real Madrid og Henrik Larsson i Celtic (som nu er skiftet til FC Barcelona).

Thomas Røll skifter sit "bombernummer" - 9 - ud med nummer 11. Janne Saarinen får nummer 5, mens klubbens andet nyindkøb, Dan Thomassen, spiller med nummer 16.

Det betyder også at Bálazs Rabóczki får nyt nummer. Målmændene bliver opdelt logistisk, og Kihlstedt beholder nummer 1, Rabo får nummer 21, og Benny Gall får nummer 31.

Tilbagevendte Carsten Fredgaard får sit gamle nummer 18 tilbage, og det samme gælder for Bora Zivkovic, der igen spiller i nummer 14.

Klubbens nyoprykkede talenter, Morten Bertolt og William Kvist får henholdsvis nummer 22 og 23.

Klubbens unge garde, der i sidste sæson imponerede hele Fodbold Danmark er alle blevet tilbudt at få lavere numre, men såvel Hjalte som Traoré, Bech, van Heerden og Bergvold har alle ønsket at beholde deres respektive numre. Det samme gælder for Peter Møller, der igen i denne sæson tørner ud som nummer 32.

I opstillet form ser spillernes numre således ud:

1. Magnus Kihlstedt
2. Lars Jacobsen
3. Urmas Rooba
4. Bo Svensson
5. Janne Saarinen
7. Álvaro Santos
8. Michael Silberbauer
10. Sibusiso Zuma
11. Thomas Røll
12. Todi Jónsson
14. Bora Zivkovic
15. Peter Christiansen
16. Dan Thomassen
17. Ole Tobiasen
18. Carsten Fredgaard
21. Balázs Rabóczki
22. Morten Bertolt
23. William Kvist
24. Christian Traoré
25. Hjalte Nørregaard
26. Elrio Van Heerden
27. Jesper Bech
28. Martin Bergvold
31. Benny Gall
32. Peter Møller