Tre nye profiler til F.C. Københavns kvindehold

F.C. Københavns kvindehold har tilføjet tre nye navne til truppen. Offensivspillerene Cecilie Byrnak og Anna Hemmingsen samt midtstopperen Celine Kampmann har allerede fået debutminutter i den seneste pokalkamp mod Frederiksberg Boldklub.

Cecilie Byrnak
Midtbanespilleren Cecilie Byrnak skifter fra FC Nordsjælland, hun har fået sin fodboldopvækst i FC Nordsjælland og Brøndbys ungdomshold og har tidligere spillet flere U-landskampe.

"Efter to år uden fuld kampaktivitet på grund af skader er Cecilie nu klar til at finde tilbage til sit gamle niveau. Hun har stærke tekniske kvaliteter, et godt spark og evnen til at sætte sine medspillere op. Vi glæder os til at tilføje hende til vores trup," siger cheftræner Kasper Klarskov

"Jeg har valgt F.C. København, fordi jeg gerne vil være et sted, hvor jeg kan udvikle mig som spiller og blive udfordret hver dag. Klubben har et stærkt træningsmiljø og store ambitioner, som motiverer mig enormt meget," siger Cecilie Byrnak.

"Jeg er blevet taget rigtig godt imod af både spillere og stab, og jeg glæder mig til at starte dette nye kapitel og bidrage til holdets rejse fremad," siger Cecilie Byrnak.

Cecilie Byrnak. Foto: FCK Media
Cecilie Byrnak. Foto: FCK Media

 

Anna Hemmingsen
Midtbanespilleren Anna Hemmingsen skifter fra Brøndbys U19-hold til F.C. København.

"Anna er offensiv midtbanespiller med teknisk flair, men samtidig en fighter, der ikke er bange for duelspillet," siger cheftræner Kasper Klarskov.

"For mig handler skiftet til F.C. København om at tage næste skridt i min udvikling og finde den rigtige klub. Jeg glæder mig til at komme i gang, og nu er fokus på at hjælpe holdet og klubben op i A-ligaen," siger Anna Hemmingsen

"Mine ambitioner er at arbejde hårdt for holdet og klubben, så vi kan komme op og spille med i toppen af dansk kvindefodbold. Mine styrker på banen er min teknik, fart og taktiske forståelse, samt at jeg kan dække alle offensive positioner, " siger Anna som glæder sig over at komme igang på holdet.

 

Anna Hemmingsen. Foto: FCK Media
Anna Hemmingsen. Foto: FCK Media


Celine Kampmann
Midtstopper Celine Kampmann skifter fra FC Nordsjælland til F.C. København.

"Celine er midtstopper med en god fysik, høj fart og stærke defensive egenskaber," siger cheftræner Kasper Klarskov.

"Hun har spillet ungdomsfodbold i B.93 og Odense Boldklub Q under sit efterskoleophold, inden turen gik til FC Nordsjælland, hvor hun både har været en del af ungdoms- og seniortruppen. Hos F.C. København er målet nu, at hun skal have mere fast spilletid på seniorniveau," siger cheftræneren.

"Jeg glæder mig utrolig meget til at blive en del af den rejse, klubben allerede er på. Jeg ser frem til at spille en masse kampe, mærke stemningen fra de mange tilskuere og selvfølgelig være med til at sikre gode resultater," siger Celine Kampmann.
 
”Jeg ser frem til at bidrage ved først og fremmest at være en god holdkammerat og give alt hvad jeg har på banen. Jeg vil specielt kunne bidrage til holdet med min fysik, ro på bolden og evnen til at kommunikere og tage ansvar på banen, og så kommer jeg altid med smil og et godt humør på træningsbanen,” siger Celine Kampmann.

Celina Kampmann. Foto: FCK Media
Celine Kampmann. Foto: FCK Media


Cheftræner Kasper Klarskov: Tre talentfulde spillere
"Det er tre unge og talentfulde spillere, som alle har brug for seniorerfaring for at udvikle sig til næste niveau. Nogle gange er det nemmere at tage den rigtige udvikling ved at tage et skridt ned og så senere tage skridtet op igen. Vi er glade for, at de har valgt os, for de har alle potentiale til at blive A-ligaspillere på sigt," siger Kasper Klarskov.

"Nu ser jeg frem til at komme yderligere igang med ligaen, og vi så senest mod ASA Aarhus at vi skal være helt på klar i alle kampe for at spille med i toppen," afslutter cheftræner Kasper Klarskov.