Tre FCK’ere med til Sydafrika

Fredag formiddag udtog Danmarks landstræner Morten Olsen den endelige trup til sommerens VM-slutrunde. De tre FCK’ere, Jesper Grønkjær, William Kvist og Jesper Christiansen røg alle gennem nåleøjet, og sætter sig senere i dag til rette i DBU-flyet med retning mod Sydafrika.

 

Torsdag aften spillede Danmark testkamp mod Senegal, og her viste blandt andet William Kvist og Jesper Christiansen gode takter i 2-0-sejren over det afrikanske mandskab. Jesper Grønkjær kom ikke på banen.

 

F.C. København ønsker alle tre et stort tillykke med den endelige udtagelse – vi glæder os til at følge jer i VM-slutrunden!