Trænere til KB Talent og Topcenter

Har du lysten og evnerne til at udvikle fremtidens superligaspillere til F.C. København? KB søger personer, som kan indgå i trænergruppen for aldersgruppen U10 - U12.

KB Talent ønsker at tilføre yderligere ressourcer til vores kompetente trænergruppe fra U10-U12. Du vil indgå i et trænerteam med 1-2 andre trænere.

Vi søger personer, som kan bidrage til udvikling af toptalenter. Vi ønsker kandidater med en stærk faglig profil samt lysten til at tilbringe mange timer på fodboldbanen.

Du skal kunne træne tirsdag og torsdag i tidsrummet fra kl. 15.30-18.30 og fredag eftermiddag på DBU topcenter på Frederiksberg. Endvidere deltage i én kamp i weekenden.

Du vil indgå i et visionært og ambitiøst miljø med personer, som brænder for talentudvikling og ønsker at udvikle talenter til professionelle fodboldspillere.

Vi kan tilbyde et trænermiljø med kompetent sparring og træning af de mest talentfulde spillere i årgangen samt deltagelse på FCKs interne træneruddannelse og fælles studietur til udenlandsk topklub.

Det er en fordel, hvis du har erfaring som træner eller spiller på højt niveau.
 
Du er velkommen til at kontakte Talentchef Anders Lange på telefon 26159206 eller på AL@fck.dk

Vi skal have modtaget din ansøgning senest 1. april 2018. Ansøgninger mailes til AL@fck.dk. Vi glæder os til at høre fra dig!


>> Læs mere om KB Talent her på KB's hjemmeside