Toutouh: Stort at spille Superliga

Youssef Toutouh: Stort at spille Superliga

- Det var stort at komme ind og spille Superliga. Der er naturligvis stor forskel på 1. og 2. division og så tempoet i Superligaen, men det er også skønt med alle tilskuerne, selvom jeg ikke umiddelbart lod mig mærke af det. Jeg synes jeg tacklede det fint i dag – og havde selv en god følelse med min præstation. 


Mathias Zanka Jørgensen: Vi var bedre end dem

- Jeg sidder med fornemmelsen af at vi har mistet to point. Jeg synes egentlig, at vi var bedre end dem i mere eller mindre alle spillets facetter, og vi burde jo nok have vundet – selv om det måske kan være lidt svært at sige, når man har lukket to mål ind.


César Santin: Vi var nok tættest på de tre point

- Der er meget godt i dagens kamp, vi skaber en masse store chancer – vel 5-6 stykker – og styrer generelt kampen. Det ser dog ud som om, at vi mister koncentrationen et par gange, og så scorer de. Et point er vel OK til begge hold, selv om vi nok var tættest på de tre point – men dem tager vi næste gang.


Christian Grindheim: Vi prøver for meget at komme på 3-1

- Vi havde 1. halvleg under kontrol, og har jo helt styr på kampen. I 2. halvleg virker det lidt som om, at vi prøver for meget at komme på 3-1, i stedet for at have den tålmodighed der gør, at vi vinder kampen. De kommer så på 2-2, og herefter synes jeg mere eller mindre at kampen dør.